Tryg søger lægekonsulenter med speciale i ortopædisk kirurgi
Hos Tryg tager vi ansvar. Både for kolleger, kunder og samfund. Vi har talent for tryghed og besidder en særlig, veludviklet empati og retfærdighedssans, som vi hver dag bruger til at sikre, at vores kunder får den bedst mulige behandling, når uheldet har været ude.
Vi søger en ansvarsfuld og dygtig lægekonsulent, der sammen med resten af den medicinske afdeling hos Tryg, kan rådgive vores skadebehandlere med lægefaglige vurderinger.
Er det dig?
Om os | Medicinsk afdeling | Tag ansvaret
Tryg har Danmarks største medicinske afdeling med mange lægefaglige specialer repræsenteret, herunder også tandlæger.
Vi behandler ca. 40.000 forespørgsler fra sagsbehandlerne inden for ulykkes-, rejseskade-, sundheds- ansvars- og arbejdsskadeforsikringer. Det betyder, at der er god mulighed for at udvikle forsikringsmedicinsk viden og erfaring.
Medicinsk afdeling lægger stor vægt på, at kvaliteten af lægesvarerne er høj og at de understøtter sagsbehandlingen på den bedste måde, så kunden får den rigtige afgørelse. Vi holder almindeligvis to faglige møder om året, men kommunikerer meget på mail.
Lige nu søger vi lægekonsulenter til at supportere vores skadebehandlere med lægefaglige vurderinger. Arbejdstiden forventes at ligge på 5 timer om ugen.
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, vi hylder og noget, der fylder. Som en af Nordens største tryghedsskabere tager vi ansvar i de samfund, vi driver virksomhed i. Tryghed skaber nemlig ikke sig selv. Du er med til at skabe den, når du tager ansvaret og investerer dig selv og din karriere i Tryg.
Om jobbet| Lægekonsulent | Skab tillid
Du skal gennemgå de lægelige akter, journal med videre, og med udgangspunkt i den forsikringsmedicinske årsagssammenhæng afgive lægefaglige vurderinger og vurdering af varigt mén. Formen vil være, at sagsbehandlerne stiller dig en række spørgsmål, som du skal besvare. Du vil primært skulle vurdere ulykkesager.
Du kan blive anmodet om at deltage i arbejdsgrupper eller andet afklarende arbejde inden for dit speciale.
Sagsbehandlingen i Tryg er digitaliseret, så du kan lave dit arbejde hjemmefra.
Du bliver ansat som rådgivende læge i Tryg, gerne med funktion fra 1. april 2021, evt. senere.
Den ugentlige arbejdstid fastsættes til 5 timer efter aftale, du har ferie med løn. Lønnen fastsættes efter forhandling, men forventes at kunne matche tilsvarende funktioner i andre organisationer.
Du vil være omfattet af Trygs Sundhedsforsikring.
Dit arbejde vil naturligvis være forbundet med tavshedspligt.
Om dig | Speciallæge i ortopædisk kirurgi og forståelse for forsikring
Det er en forventning, at du er speciallæge i ortopædisk kirurgi og at du er anerkendt inden for egne rækker.
Derudover skal du have aktiv klinisk tilknytning til dit speciale, ligesom vi gerne ser at du har forsikringsmedicinsk erfaring. Du skal følge dit fags udvikling og have en bred viden om tendenser og videnskabelig udvikling inden for dit fag.
Du skal have en forståelse for vigtigheden af at samarbejde med sagsbehandlerne og have forståelse for snitfladen mellem medicin og jura inden for forsikring.
Du vil blive introduceret til såvel opgave som forsikringsmedicin.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheflæge, Benn Duus, på telefon 28 26 24 86.
Vi glæder os til at modtage dit CV, din ansøgning og andre relevante oplysninger.
Ansøgningsfrist 26. februar 2021. Vi forventer at afholde samtaler i 10.
Som alle andre i det svenske/danske/norske samfund, ønsker Tryg at tage ansvar. Grundet Corona, vil alle samtaler i den nærmeste tid foregå via Teams. Hvis ikke du har prøvet Teams-interviews før, så lad dig ikke afskrække af muligheden. Vi sørger for at sende dig en lille ”best -practice” guide, når vi indkalder dig til samtale, så vi sikrer, at det også fungerer bedst muligt for dig. Vi glæder os til at møde dig, virtuelt!
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Danmarks største forsikringskoncern med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tryg.dk