Sundhedsreformen peger på en ambition, vi deler: et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen, hvor opgaver flyttes ud i primærsektoren og tættere på borgeren.
Men hvis det skal lykkes, må vi ikke stirre os blinde på apparaturet. Det er ikke teknologien i sig selv, der redder sundhedsvæsenet. Det er måden, vi vælger den, bruger den og organiserer os omkring den, der gør forskellen.
Det gælder særligt for POCT – Point-of-Care Testing – hvor diagnostiske analyser foretages tæt på patienten, f.eks. på plejehjem eller i almen praksis.
POCT kan være en vigtig brik i at skabe bedre og hurtigere diagnosticering i det nære sundhedsvæsen. Men det kræver, at vi bruger teknologien klogt, og ikke ukritisk.
Samarbejdet findes allerede
Det nære og det specialiserede sundhedsvæsen hænger allerede sammen.
I dag samarbejder hospitalernes laboratorier tæt med både almen praksis og kommunale aktører. Laboratoriekonsulenter rådgiver om analysevalg og kvalitetssikring, POCT-koordinatorer hjælper med implementering, og superbrugere på plejehjem sikrer, at teknologien anvendes korrekt og meningsfuldt.
Det er et samarbejde, der virker, men som i dag ofte afhænger af lokale ildsjæle og forskelligartede praksisser.
Sundhedsreformen er en enestående mulighed for at skabe et nationalt fundament for dette samarbejde, hvor ansvar, kvalitetsstandarder og samarbejdsflader defineres og prioriteres centralt, men eksekveres lokalt.
Teknologi uden kontekst er bare dyr hardware
Det afgørende er ikke, om vi har det nyeste POCT-udstyr stående i alle hjørner af sundhedsvæsenet. Det afgørende er, om vi bruger det rigtigt.
Diagnostik skal ikke fragmenteres – den skal integreres. Og det kræver, at valget af apparatur sker i et samarbejde mellem primær og sekundær sektor. Det kræver fælles kvalitetssikringssystemer. Det kræver governance – ikke kun innovation.
Desværre ser vi stadig, at POCT nogle steder bliver indført uden hensyntagen til eksisterende laboratoriefaglighed eller standarder. Det risikerer at skade både patientsikkerheden og sammenhængen i sundhedsvæsenet.
Derfor må vi tænke POCT ind som et fælles projekt, ikke som en decentral investering i udstyr.
Et opråb til beslutningstagere
Hvis sundhedsreformen skal lykkes, må POCT og anden decentral diagnostik indgå som en del af en helhedstænkning. Det kræver politisk vilje til at prioritere følgende:
- At der etableres nationale retningslinjer for valg, implementering og kvalitetssikring af POCT.
- At laboratorie-ekspertise forankres i både det kommunale og almen medicinske rum og ikke kun på hospitalerne.
- At vores samarbejde med healthcare-partnere, dvs. dem, der udvikler og leverer teknologien, bruges aktivt til at designe løsninger, der passer til den virkelighed, patienterne og sundhedsprofessionelle står i.
Lad os ikke falde for den teknologiske fristelse alene. Et POCT-apparat gør ingen forskel i sig selv. Det gør samarbejde. Det gør kvalitet. Det gør faglighed. Og det gør en struktur, der prioriterer patientens vej frem for systemets siloer.
Sundhedsreformen giver os muligheden. Spørgsmålet er, om vi har modet til at gribe den.
