Barselsvikariat for overlæge ved Nuklearmedicinsk Afsnit Barselsvikariat for overlæge ved Nuklearmedicinsk Afsnit, Radiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling

Dette job er udløbet

Med tjeneste ved Radiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, ønskes en overlæge ansat pr. 1. december 2016 eller efter nærmere aftale. Vikariatet er 1-årigt.

Nuklearmedicinsk Afsnit er centralt placeret i sygehuset i nye, lyse og tidssvarende lokaler. Den er velfungerende og fuldt digitaliseret med RIS/PACS (fælles for nuklearmedicin og radiologi) og veludstyret med nyt apparatur bl.a. 3 SPECT/CT kameraer. Vi udfører et bredt undersøgelsesrepertoire inden for nuklearmedicinske undersøgelser samt behandler med radiojod. I løbet af efteråret 2016 installeres afdelingens første PET/CT-skanner. Afsnittet er p.t. normeret med to overlægestillinger, som begge er besat. Der er et tæt samarbejde med Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital både i daglig rutine og forskning.

Radiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling blev fusioneret 1. januar 2015 med fælles afdelingsledelse. Nuklearmedicinsk Afsnit ledes af en specialeansvarlig overlæge og en ledende bioanalytiker, som sammen udgør specialeledelsen, og som refererer til afdelingsledelsen.
Der er et godt samarbejde mellem nuklearmedicinere og radiologer, stort udviklingspotentiale og gode muligheder for forskning, herunder opstart og implementering af PET/CT-funktionen. Der er et godt og velfungerende samarbejde med kliniske afdelinger, herunder kardiologerne, både i det daglige arbejde, med flerugentlige MDT og i forbindelse med forskning.

Der lægges vægt på samarbejdsevner, fleksibilitet, innovativ holdning og solid faglig baggrund.

Arbejdstilrettelæggelse:
Stillingen er vagtfri. Mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejdsplads.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og med gode lønordninger.

Ansøgning:
Elektronisk ansøgning foretrækkes. Alternativt kan ansøgning sendes til ledende overlæge Steen Lindequist, Radiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg.

Ansøgningsfristen er fredag den 21. oktober 2016.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt ultimo oktober.

Yderligere oplysninger:
Ledende overlæge Steen Lindequist, Sydvestjysk Sygehus, Radiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg (steen.lindequist@rsyd.dk).
Specialeansvarlig overlæge, Søren Hess, Sydvestjysk Sygehus, Radiologisk Afdeling, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg (soren.hess@rsyd.dk).

Sygehusets visioner og mål kan rekvireres hos koordinerende sekretær Anni Sørensen, Sydvestjysk Sygehus, Radiologisk Afdeling, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg på mail Anni.Soerensen1@svs.rsyd.dk.

Læs mere om Sydvestjysk Sygehus på www.sundhed.dk under ”Sydvestjysk Sygehus”.