Før 2012 var det standard, at kvinder, der havde mikrometastaser eller isolerede tumorceller i skildvagtslymfeknuderne efter en operation for brystkræft, fik fjernet alle lymfeknuderne ved en såkaldt aksilrømning.

I 2012 blev behandlingsvejledningen på området dog lavet om, så man siden 2012 faktisk ikke har fjernet yderligere lymfeknuder i aksillen, når der findes mikrometastaser eller isolerede tumorceller i skildvagtslymfeknuderne i forbindelse med behandling for brystkræft.

Nu viser et dansk studie, at det var den helt rigtige beslutning, da man lavede behandlingsvejledningerne om.

Det har sparet rigtig mange for at skulle leve med alvorlige senfølger på grund af en behandling, som de har kunnet undvære

​Riazan Hawaz-Ali, forskningsårsstuderende, Afdeling for Brystkirurgi ved Gentofte Hospital

Selvom der siden 2012 er sket en lille øgning i antallet af kvinder, som har fået tilbagefald af kræft i lymfeknuderne, et såkaldt aksilrecidiv, har det ikke ledt til en ændring i overlevelsen.

»Med dette studie kan vi konkludere, at den behandling, som vi har givet til kvinder med minimal spredning af brystkræft til lymfeknuderne de seneste 10 år, er sikker og ikke har forringet deres prognose. Det er vi rigtig glade for, fordi vi har undladt at aksilrømme disse kvinder de seneste 10 år, uden at vi før nu har samlet op på, hvordan det så er gået dem,« fortæller en af forskerne bag studiet, forskningsårsstuderende ​Riazan Hawaz-Ali fra Afdeling for Brystkirurgi ved Gentofte Hospital.

​Riazan Hawaz-Ali har netop præsenteret sine forskningsresultater på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS), ligesom hun vandt Publikumsprisen blandt 92 forskere på Herlev og Gentofte Hospitals forskningsdag for sin forskning.

Data på 22.285 danske kvinder med i studie

Da man i 2012 ophørte med aksilrømning af kvinder med mikrometastaser eller isolerede tumorceller i skildvagtslymfeknuderne, skyldtes det først og fremmest, at man ville undgå de alvorlige senfølger, der kan være forbundet med det at få fjernet alle lymfeknuderne i armhulen.

Op mod 50 pct. oplever efterfølgende kroniske smerter, 30 pct. udvikler symptomer på den voldsomt invaliderende tilstand lymfødem, mens helt op mod 20 pct. er nødt til at stoppe med enten deres arbejde eller forskellige fritidsaktiviteter på grund af senfølgerne af indgrebet.

Siden 2012 har ændringen sparet 450 danske kvinder for aksilrømning om året, og i studiet ønskede forskerne at finde ud af, om det så har medført en højere risiko for tilbagefald af brystkræft og død på grund af brystkræft.

Til formålet indhentede ​Riazan Hawaz-Ali data fra Danish Breast Cancer Groups (DBCG) database over kvinder med brystkræft fra perioden fra 2008 til 2021. 

I alt er data på 22.285 kvinder inkluderet i studiet, hvor kvinderne enten havde mikrometastaser i skildvagtslymfeknuderne efter brystkræftoperation, isolerede tumorceller eller ingenting.

Alle kvinder fik i perioden fra 2008 til 2012 foretaget aksilrømning, mens det ikke var tilfældet efter 2012.

Før 2012 havde 1.187 patienter mikrometastaser i skildvagtslymfeknuderne, mens 254 havde isolerede tumorceller. Efter 2012 lyder tallene på 1.979 patienter med mikrometastaser og 1.655 patienter med isolerede tumorceller. 

»Efter 2012, hvor behandlingsvejledningerne blev ændret, og man ikke længere aksilrømmede kvinder med mikrometastaser eller isolerede tumorceller i skildvagtslymfeknuderne, har de blandt andet modtaget behandling i form af stråleterapi, antihormonbehandling eller kemoterapi,« forklarer ​Riazan Hawaz-Ali.

Ingen forskel i overlevelsen

Resultatet af studiet viser, at 0,3 pct. af kvinder med mikrometastaser oplevede tilbagefald i perioden frem mod 2012. Tallet efter 2012 lyder på 1,8 pct.

Selvom resultatet er statistisk signifikant, er det stadig meget lavt, fortæller ​Riazan Hawaz-Ali. 

»Selvom lidt flere kvinder får et tilbagefald i armhulens lymfeknuder efter 2012, er vi stadig tilfredse, da det er under to pct., og det svarer til de tal, vi har set i andre lande,« siger hun. 

For de isolerede tumorceller gælder det, at 0 pct. oplevede tilbagefald i lymfeknuderne før 2012, mens 1,1 pct. har oplevet tilbagefald efter 2012.

Det er ifølge ​Riazan Hawaz-Ali også noget, som vi i Danmark kan være tilfredse med.

Det mest positive resultat er dog, at forskerne ingen forskel fandt i overlevelsen i sammenligningen mellem perioden før 2012 og perioden efter 2012.

Den indledende optælling var dog ved at give ​Riazan Hawaz-Ali et chok.

»Ved de indledende overlevelsesanalyser så det ud til, at der var flere dødsfald blandt kvinder efter 2012, men efter jeg justerede for forskellige risikofaktorer som alder, tumorstørrelse, histologi, malignitetsgrad, østrogenreceptorstatus og HER2-status, var der ingen forskel mellem de to grupper. Skal vi sætte resultatet ind i kontekst, så er brystkræft stadig den hyppigste kræftform blandt kvinder, men med disse resultater kan vi vise, at det var det helt rigtige, da vi i 2012 ændrede i behandlingen af denne gruppe kvinder med brystkræft. Det har sparet rigtig mange for at skulle leve med alvorlige senfølger på grund af en behandling, som de har kunnet undvære,« siger hun.