Uddannelsesansvarlig Ledende Overlæge på Nuklearmedicin og PET, AUH Nuklearmedicin og PET, AUH søger ny Ledende Uddannelsesansvarlig Overlæge (UA-LO), som sammen med afdelingsledelsen vil være ansvarlig for den lægelige videreuddannelse på afdelingen.
UA-LO vil ud over at være ansat som uddannelsesleder også være ansat som overlæge på afdelingen.
Der er ca. 6-8 YL på afdelingen fordelt på I-læger og HU-læger.
UA-LO vil have det uddannelsesfaglige ledelsesansvar for, at afdelingen sikrer, at de kompetencer og uddannelseselementer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammerne opnås/opfyldes jf. de gældende målbeskrivelser. Dette gøres i tæt samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger, uddannelsesteamet og øvrige samarbejdspartnere.
UA-LO har ansvar for at sikre sammenhæng mellem uddannelsesplanlægning og afdelingens driftsopgaver.
UA-LO har ansvaret for personaleledelsesmæssige opgaver rettet mod uddannelseslægerne, dvs. rekruttering, ansættelse, karrierevejledning samt håndtering af orlov, sygefravær mv.
For nærmere beskrivelse af stilling og funktioner, se vedhæftede “Stillings-og funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlig ledende overlæge på Nuklearmedicin og PET, AUH” her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skemaet finder du her.
Ansøgningsfrist den 10. marts 2023
Samtale med ansættelsesudvalg uge 13 og 14 2023
Ansættelse snarest derefter.
Ansøgninger stiles til Cheflæge Ate Haraldsen
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.