Overlæge i radiologi ved Røntgen og Skanning, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg En stilling som overlæge ved Diagnostisk Center, Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt, er ledig til besættelse pr. 1. august 2023 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Om stillingen
Jf. nedenstående er der muligheder for en bred vifte af subspecialer alt efter ansøgerens kompetencer og ønsker.
Det er godt at have speciallæger, som er organspecifikke og modalitetsspecifikke. På denne måde kan man supplere hinanden.
Afhængig af ansøgerens erfaring, vil denne i tillæg til de kliniske og forskningsrelaterede opgaver indgå i ledelsesopgaver af lægefaglig og strategisk/organisatorisk karakter ved afdelingen.
Det forventes, at overlægen i lighed med alle de øvrige speciallæger på afdelingen gennemgår vejlederuddannelsen, og der er mulighed for at deltage i ledelseskurser.
Stillingen indeholder vagter, som aktuelt går til kl. 23 på hverdage som forskudt tjeneste. Lørdage tjeneste kl. 08-16 med efterfølgende rådighedsvagt til kl. 23. Søn- og helligdage er rådighedsvagt kl. 08-23.
Røntgen og Skanning i Diagnostisk Center kan tilbyde et unikt arbejdsmiljø med gode muligheder for faglige kontakter såvel nationalt som internationalt.
Det vægtes højt, at arbejdsmiljøet er godt og at unødig stress undgås. Dette gøres ved fleksibilitet. Mulighed for hjemmearbejdsdage og generelt, at der er tæt kontakt med den radiologiske ledelse, så alle kan få et godt arbejdsmiljø.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i radiologi med særlig interesse inden for ultralyd med intervention og CT inklusive CT-kolografier vil blive prioriteret.
Der lægges vægt på sociale/kollegiale kompetencer og lyst til at indgå i og udvikle det tværfaglige samarbejde samt høj faglig ekspertise – i denne prioriterede rækkefølge.
Om Diagnostisk Center
Overordnet er Diagnostisk Center karakteriseret ved:
- Særdeles godt kollegialt miljø.
- Samling af det medicinske og radiologiske speciale under samme ledelse.
- Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer.
- Høj (tvær)faglighed.
- Prioriteret forskningsmiljø (fortrinsvis) omkring kliniske og billeddiagnostiske problemstillinger.
Diagnostisk Center er bygget på fusion af det medicinske og det radiologiske speciale, og det overordnede fokus for centrets arbejde er at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet, samt konvertere akut indlagte til ambulante forløb og skabe optimale muligheder for sammedagsudredning. I dette indtager radiologerne en helt central rolle. Diagnostisk Center har status af Universitetsklinik for Innovative Patientforløb.
- Der er en betydelig, hovedsagelig klinisk forskningsindsats inkl. billeddiagnostik, og der er i Diagnostisk Center ansat forskningsansvarlig sygeplejerske, forskningsansvarlig MR-tekniker, forskningsansvarlig kiropraktor og flere forskningsansvarlige overlæger inkl. radiolog. Endvidere er der ansat professorer og adjungeret professor i innovative patientforløb
- I Røntgen og Skanning (RoS) udføres MR-skanninger, CT-skanninger, ultralydsskanninger og konventionel røntgen. Der er specielt fokus på undersøgelser af reumatologiske patienter samt udredning for okkult cancer (udredning af mulig alvorlig sygdom, MAS)
- Der udføres ca. 92.000 undersøgelser årligt fordelt på ca. 13.500 MR-skanninger, ca. 19.000 CT-skanninger, godt 14.500 UL-skanninger og knap 45.000 konventionelle røntgenundersøgelser
- I RoS har vi stort fokus på en god billedkvalitet. MR-afsnittet råder over 3 skannere. 3 CT-skannere hvoraf én er installeret på Hammel Neurocenter. MR-afsnittet råder over 3 skannere: Siemens 3T, og 2 Siemens 1,5T.
- 3 CT-skannere hvoraf én er installeret på Hammel Neurocenter. MR-afsnittet råder over 3 skannere: Siemens 3T, og 2 Siemens 1,5T
- Vi har stort fokus på uddannelse af bl.a. yngre læger. Diagnostisk Center er to gange kåret til landets bedste uddannelsesafdeling inden for samtlige specialer, og ved sidste inspektorbesøg i Røntgen og Skanning konkluderede inspektorerne: ”Vi har besøgt en dynamisk afdeling med et meget godt og positivt uddannelsesmiljø”.
Røntgen og Skanning er centreret omkring de kliniske samarbejdsflader, således at man indgår i teams og arbejder med flere modaliteter i forhold til de klinikere, som er ens hovedsamarbejdspartnere. Røntgen og Skanning er karakteriseret ved det fokus, der er på det kliniske samarbejde og på den kliniske opgave, man bør løfte som radiolog. Der er bl.a. et tæt samarbejde med:
- Idrætsklinik, Center for Planlagt Kirurgi – fx MR-skanninger af skulder, knæ, fodled samt ultralydsvejledte blokader i samarbejde med bl.a. hoftesektoren.
- Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme, Diagnostisk Center – bl.a. en “Ja/Nej-klinik” kaldet ”Open Access” til accelereret udredning for RA.
- Regional Rygklinik inkl. Forskningsenhed for Sygemeldte, Diagnostisk Center – særligt MR-skanninger af rygge.
- Klinik for Medicinsk Udredning – med henblik på udredning af mulig alvorlig sygdom (okkult cancer).
- Klinik for Lungesygdomme – tæt samarbejde om kræftpakkeforløb med stort volumen af CT og ultralydsvejledte lungebiopsier.
- Klinik for Mave- og Tarmsygdomme – fx CT-kolografi og MR-tyndtarm, MR-pancreas, MR-hepar.
- Klinik for Diabetes, Knogle- og Hormonsygdomme – fx ultralydsvejledt thyreoideabiopsi, kvantificering af osteoporose på røntgen af columna.
- Hjerteklinik – CT-KAG, MR-hjerte, CT- og MR-aorta samt etablering af “Ja/Nej-klinik” for DVT.
- Hammel Neurocenter – CT- og MR-skanninger af CNS. Der er placeret en GE CT-skanner på matriklen, og der er 2-3 dage om ugen en radiolog på matriklen.
Desuden arbejdes der sammen med Røntgen og Skanning på Regionshospitalet i Viborg, så vi sikrer bedst mulig udnyttelse af de radiologiske kompetencer og den radiologiske kapacitet.
Der er aktuelt 5 overlæger, 3 afdelingslæger og 2 yngre læger i HU-forløb og introduktionslæger samt 2 Kiropraktorer.
Diagnostisk Center ledes af to cheflæger og en chefsygeplejerske.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk.
Ansættelse og organisatorisk placering
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen og afdelingen kan fås ved henvendelse til:
Cheflæge Nikolai Hoffmann-Petersen, tlf. 29464510
Ledende overlæge Niels Bang, tlf. 7841 7571
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest d. 8. marts med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.
Ansættelsessamtale forventes afholdt mandag d. 20. marts
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg stilling via “søg job”-knappen.