Pædiatrisk overlæge med særligt ansvar, Akut og Intensiv, Aarhus Universitetshospital En stilling som overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital, med særligt ansvar for Akut Børnemodtagelse er ledig til besættelse pr. 1. marts 2023 eller snarest derefter.
Speciallægen forventes at være fagområde uddannet inden for et relevant pædiatrisk fagområde, og bliver tilknyttet tilsvarende sengeafsnit og klink.
Overlægen indgår i bagvagtslaget, og vil efter særlig aftale tilpasse tilstedeværelse i funktionen ift ledelsesopgaven i AkutBørn.
Der vil som udgangspunkt beregnes 0,2 stilling til ledelsesfunktionen.
Som overlæge indgår man i Børn og Unges samlede ledergruppe, og overlægen med særligt ansvar vil som afdelingens ledende overlæger referere til afdelingsledelsen.
Afdelingens organisation, aktivitet og strategi kan findes via her.
Desuden indgår overlægen i funktionsledelse i Akut Børnemodtagelse sammen med oversygeplejersken, og i tæt ligeværdigt samarbejde med den øvrige funktionsledergruppe i både Børn og Unge og i Akut afdelingen. Desuden vil overlægen med særligt ansvar, akut og intensiv være organisatorisk samarbejdspartner med funktionsledelserne i Intensiv afdeling omkring de intensive børn.
Om afdelingen
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling og samtidig en af landets største.
Børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og 25.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 75 læger, heriblandt 1 cheflæge, 1 lærestolsprofessor, 5 kliniske professorer, 30 overlæger, 12 afdelingslæger, 9 HU-læger i pædiatri, 3 introduktionslæger, 9 blokstillinger i almen medicin og 1 blokstilling i Klinisk Genetik. Vagtstrukturen består af et 2-delt 18-skiftet bagvagtslag med tilstedeværelsesvagt, en 8-skiftet tilstedeværelsesvagt på neonatal- og intensivafdelingen og en 4-skiftet rådighedsvagt i den neonatale transportordning, et (9-)10-skiftet mellemvagtslag og et 10-skiftet forvagtslag. Hertil kommer fast lørdagsstuegang (varetaget af børneonkologer) og almenpædiatrisk speciallægelig søn- og helligdagsstuegang.
Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling med mange snitflader og samarbejdspartnere.
I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder. Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt.
Børn og Unge er en stor afdeling med mere end 500 medarbejdere med mange fagligheder. Vi er afhængige af at samarbejde og forståelse på tværs fungerer – dette forventer vi også af dig.
Driften af Akut Børn varetages i et tæt samarbejde mellem Akutafdelingen og Børn og Unge, hvor funktionsledelsen af afsnittet varetages af en oversygeplejerske ansat i Akutafdelingen og den akutansvarlige overlæge ansat i Børn og Unge. Funktionsledelsen i Akut Børn indgår i akutafdelingens strategiske lederteam på lige fod med afdelingens øvrige afsnit.
Nærmere oplysninger om opgaver og organisering kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Jens Erik Veirum på 3071 5323. Se funktionsbeskrivelse her.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgning incl. CV skal indsendes via denne hjemmeside ved at klikke på linket nedenfor. Der vil blive sendt en kvittering ved modtagelse af ansøgning.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hvert af de 7 lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetencer. Skema hertil findes på Region Midtjyllands hjemmeside her.
Ansøgningsfrist 22. januar 2023.
Samtaler forventes afholdt uge 5, 2023.
Ansøgning kan kun sendes via nedenstående link.
For yderligere information om Aarhus Universitetshospital se: her.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.