Overlæge Neonatologi ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital En stilling som overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital (AUH), med specialfunktion inden for neonatologi er ledig til besættelse pr 1. marts 2023 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Stillingen er en fuldtids stilling med fuld vagt forpligtigelse, 6½ skiftet blandet vagt.

Overlægen indgår i neonatal teamet, AUH, og er tilknyttet Nyfødt Intensiv, Børn og Unge. Family Centrered Care, zero separation og NIDCAP er bærende principper for Nyfødt Intensiv og ansøgeren skal kunne arbejde visionært og engageret med disse. Ud over opgaver inden for den generelle og højt specialiserede neonatologi, er der til stillingen følgende specifikke ansvarsområder:

  • Styrkelse og strukturering af de perinatale patientforløb i samarbejde med de multiple kompetencer, som findes i det neonatale team, føtalmedicin, obstetrik, genetik, perinatal patologi, og de pædiatriske subspecialer inkl. Center for sjældne sygdomme. Herunder sikre patient information i alle dele af forløbet, og i samarbejde med det neonatale team identificere de optimale patientforløb og mest hensigtsmæssige arbejdsgange og således udnytte arbejdsressourcerne i organisationen optimalt
  • Beskrive ovenstående forløb og samarbejder i E-dok
  • Ansvarlig fra neonatologien for udvikling af indhold, struktur og afholdelse af møder i de perinatale fora mhp. planlægning af specifikke patientforløb, fælles læring og refleksion
  • E-dok og EPJ ansvarlig i Nyfødt Intensiv
  • Tovholder på de Regionale møder inden for det regionale neonatologiske samarbejde

Overlægen indgår i fagområdeledelsen for neonatologi og i den samlede ledergruppe ved Børn og Unge, AUH.

Afdelingens organisation, aktivitet og strategi kan findes via her.

Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling og samtidig en af landets største.

Børn- og ungeafdelinger med mere end 500 medarbejdere, 71 senge, 6.500 indlæggelser og 27.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 60 speciallæger; 31 overlæger, heriblandt 1 cheflæge, 1 lærestolsprofessor, 2 kliniske professorer, og 29 afdelingslæger, samt 22-28 uddannelseslæger.

Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret.

Nyfødt Intensiv under Børn & Unge, AUH varetager al højt specialiseret behandling og transport af syge nyfødte og intensive patienter op til 3 måneder i Region Midtjylland. Afsnittet har desuden hoved/regionalfunktion for de 6 kommuner (Århus, Samsø, Skanderborg, Odder, Horsens og Hedensted) og har med over 7.000 fødsler pr. år Danmarks største optageområde.

Nyfødt Intensiv har 24 senge samt 6 nyfødte indlagt i Mor/barn afsnittet. Mere end 200 børn behandles i hjemmet i THO (tidligt hjemmeophold). Transportordningen er landets største og varetager mere end 400 transporter per år, heraf knap 200 med lægeledsagelse. Afdelingen er ligeledes kendetegnet ved en stor forskningsaktivitet af høj kvalitet, som understøttes af alle medarbejdere i hverdagen.

Afsnittet har 2 døgndækkende speciallæge vagtlag, et tilstedeværende samt en døgndækkende rådighedsvagt i Den regionale neonatale transportordning. De 2 vagtlag dækkes af 13 speciallæger.

I Børn og Unge har vi mange snitflader og samarbejdspartnere. Vi lægger stor vægt på tværfagligt, såvel som tværregionalt samarbejde inden for klinik, uddannelse og forskning, og visionen er at være førende inden for alle fagområder. Vi er afhængige af at samarbejde og forståelse på tværs fungerer – dette forventer vi også af dig.

Inden for forskning er der et udbredt samarbejde med andre afdelinger og institutioner og tætte kontakter til andre nationale og internationale forskningsnetværk. Særligt er Aarhus Universitetshospital medlem af The European University Hospital Alliance’ (EUHA), et netværk af Europas førende universitetshospitaler inden for behandling, uddannelse og forskning.

Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt, og vi vil gerne invitere dig med på rejsen.

Funktionsbeskrivelse her og nærmere oplysninger om fagområdets opgaver og organisering kan fås ved henvendelse til professor, ledende overlæge, ph.d. Tine Brink Henriksen på 3071 5567 eller Cheflæge Jens Erik Veirum på 3071 5323.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for overlæger. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgning incl. CV skal indsendes via denne hjemmeside ved at klikke på linket nedenfor. Der vil blive sendt en kvittering ved modtagelse af ansøgning.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hver af de 7 lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetencer. Skema hertil findes på Region Midtjyllands hjemmeside her. Skemaet sendes sammen med ansøgningen.

Ansøgningsfrist den 22. januar 2023.

Ansøgning kan kun sendes via nedenstående link.

For yderligere information om Aarhus Universitetshospital se her.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.