To afdelingslægestillinger på Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital To afdelingslægestillinger på Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Har du lyst til at arbejde som afdelingslæge i en dynamisk hæmatologisk afdeling, der er synlig både nationalt og internationalt.
Vi søger speciallæger i intern medicin:hæmatologi til to afdelingslægestillinger på Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard.
Stillingerne er til besættelse pr. 1. marts 2023 eller snarest derefter.
Om afdelingen
Blodsygdomme har et større optageområde med hovedfunktion, har regionsfunktion for Region Midt samt højtspecialiseret funktion for Region Midt, Nord og Syd.
Afdelingen har 3 klinikker – Klinik 1 med et myeloidt, lymfoidt og myelomatose team, samt Bløderklinik, Klinik 2 som rummer afdelingens diagnostiske enhed og Akutmodtagelse, og sidst en Transplantationsklinik.
Afdelingen har et transplantationssengeafsnit med 12 senge, samt yderligere et sengeafsnit med 33 senge og en Hjemmeklinik.
Blodsygdomme har eget laboratorium med henholdsvis en flowcytometrisk, molekylærgenetisk og cancercytogenetisk enhed. Dertil kommer en Klinisk forskningsenhed og Akademisk Clinical Trial Office med initiering af ca. 10-15 nye kliniske studier årligt.
Afdelingens forskningsportefølje spænder fra basal forskning til klinisk og epidemiologisk forskning.
Blodsygdomme varetager uddannelse af alle sundhedsprofessionelle faggrupper, inklusiv den formaliserede præ- og postgraduate uddannelse af læger i samarbejde med henholdsvis Aarhus Universitet og Videreuddannelsesregion Nord.
Se yderligere oplysning om Blodsygdomme i afdelingens årsrapport fra 2019 her
Om stillingerne
Vi søger bredt uddannet speciallæger i hæmatologi med interesse for et eller flere af afdelingens specialeområder. Afdelingslægerne bliver tilknyttet afdelingens team for lymfoproliferative sygdomme, se stillings- og funktionsbeskrivelse her.
Ønskede kvalifikationer som afdelingslæge
- Speciallæge i intern medicin:hæmatologi
- Faglig og praktisk erfaring med diagnostik, behandling og opfølgning af patienter med lymfoproliferative sygdomme
- Evnen til at sætte patienten i centrum og lave patientforløb af høj faglig kvalitet
- Gerne dokumenteret forskningsmæssig interesse inden for hæmatologi
- Kendskab til/erfaring med det nationale og internationale arbejde i relevante kliniske samarbejdsfora samt Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprograms (RKKP) databaser og retningslinjer
Vi kan tilbyde dig
- Ansættelse i en afdelingslægestilling
- Mulighed for at få særlige dedikerede faglige ansvarsområder inden for afdelingens lægefaglige områder i samarbejde med de øvrige speciallæger i lymfomteamet
- Engagerede speciallægekolleger
- Mulighed for i samarbejde med afdelingens kliniske forskningsenhed og/eller afdelingens laboratorium, at udføre klinisk og/eller basal forskning
Vi forventer af dig
- At du er aktiv og engageret i både faget og patienterne, samt i det tværfaglige samarbejde
- At du medvirker til fortsat god faglig og organisatorisk udvikling i afdelingen
- At du bidrager positivt til et fortsat godt arbejds- og uddannelsesmiljø
- At du har personlige egenskaber som loyalitet, ansvarlighed, åbenhed og beslutningsdygtighed
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for de syv lægeroller. De syv lægeroller skal udfyldes i forbindelse med ansøgningsprocessen.
Afdelingslægerne indgår i afdelingens bagvagtslaget, der pt. er 12-skiftet. Afdelingens bagvagtslag indgår i arbejdet i Aarhus Universitetshospitals Akutafdeling alle ugens dage fra kl. 15-17.
Yderligere oplysninger
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. november 2022.
Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen kan fås ved kontakt til:
Cheflæge Niels Frost Andersen på nielande@rm.dk eller tlf.: 61 70 93 90
Chefsygeplejerske Marie Møller på marimoel@rm.dk eller tlf.: 40 14 79 65
Lærestolsprofessor Francesco d’Amore på frandamo@rm.dk eller tlf.: 23 70 85 27
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.