Introduktionsstilling til Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Randers Introduktionslæge ved Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet Randers

Dette job er udløbet

En stilling som introduktionslæge ved Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2022.

Introduktionslægen deltager i 8-skiftet vagt fra vagtværelse, 2-holdsdrift. Der er døgnvagt i weekend ca. 1 gang om måneden.

En introduktionslæge på Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler RH Randers kan forvente en bred introduktion til hele det gynækologiske/obstetriske speciale. Da vi varetager en del ambulant aktivitet fra AUH, er der gode forudsætninger for oplæring i laparoskopi, konisatio og sectio. Afdelingen har stor tradition for forskning, hvorfor der er mulighed for at involvere sig i projekter.

Afdelingen deltager i undervisning af medicinske studenter.

Overenskomstmæssig bolig stilles kun til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet.

Der skal gøres opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Isa Secher Niemann, Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, på tlf. 78 42 11 29, eller mail:
isaniema@rm.dk.

Ansøgningsfrist er den 1. august 2021, kl 12.00

Samtaler forventes i uge 34.

Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler RH Randers betjener den nordøstlige del af Region Midt med et befolkningsgrundlag på ca. 220.000. Afdelingen har et fælles gynækologisk-svangre/barsel afsnit med 10 senge samt en familieafdeling med 9 senge. Vi har 2300 fødsler årligt, 3800 indlæggelser, 1000 operationer hvoraf en væsentlig del foretages i dagkirurgisk regi, vi har 36.000 ambulante besøg heraf nogle i et ugentligt ambulatorium i Grenå Sundhedshus. 

Afdelingen har et tæt samarbejde med AUH,Skejby idet vi varetager ca. 175 elektive sectioer samt al funktion indenfor provokeret abort, sterilisation og udredning af kvinder med celleforandringer for patienter fra Aarhus optageområde.

Afdelingens normering består af en ledende overlæge, 10 speciallæger, 2 læger i Hoveduddannelsestilling til gynækologi/obstetrik, 2 læger i I-stilling samt 4 Hoveduddannelseslæger til almen praksis.

Afdelingen indgår sammen med børneafdelingen i en klyngeafdeling.
Afdelingens budgetansvar har den ledende overlæge, chefjordemoderen og oversygeplejersken i fællesskab med den ledende overlæge fra børneafdelingen, men lægefagligt refererer lægen til den ledende overlæge inden for eget speciale.

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillignen via “søg job”-knappen.