Afdelingslæge, Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup Er du vores nye afdelingslæge i urologi?

Dette job er udløbet

Regionshospitalet Gødstrup (RHG) dækker både optageområdet for HEM og RHG og er derfor en afdeling med et stort patientgrundlag (ca. 520.000 borgere).

Vi er en afdeling med et stort turnover af patienter.

Vi er netop flyttet til nye rammer i Gødstrup, og der pågår løbende arbejde med at implementere de nye arbejdsgange og samarbejder som følge af tidligere to matriklers sammenflytning på en matrikel.

Urinvejskirurgi indeholder stor diversitet i patienternes sygdomme og behandlinger.
Selve afdelingen har ud over interessen i urologi, en betydelig interesse i uddannelse, og vi prøver hele tiden at være innovative og forbedre os, så patienterne kan få bedre forløb.

Vi søger en ny kollega til vores nyreteam. I afdelingen varetages primære udredning og behandling af benigne og specielt maligne nyretumores. Vi varetager opfølgende kontroller og sene cancerforløb. MDT varetages i tæt samarbejde med relevante specialer og vores kolleger fra Århus og Aalborg Universitetshospital.
De fleste modaliteter af behandlingen af de maligne nyretumores varetages på RHG: åben nefrektomi, laparoskopisk nefrektomi samt laparoskopisk robotassisteret nyreresektion. Desuden varetages robot assisteret laparoskopisk pyeloplastik.

Vi har i afdelingen en tradition for at tage vare på vores cancer patienter gennem hele deres forløb, undtaget de perioder, de eventuelt er tilknyttet onkologisk afdeling.
Derfor har vi en palliationslæge ansat i afdelingen, så når patienterne når så vidt, at det er aktuelt, er der et tæt samarbejde med palliationslægen, for at varetage patienternes forløb på den bedst tænkelige måde.

Vi ser derfor gerne, at du er urologisk speciallæge med bred urologisk uddannelse, men med en speciel interesse for nyrecancersygdomme.
Vi ønsker også, at du vil involvere dig i et andet interessefelt – som vi i fællesskab får defineret.

Det, vi ønsker os:

  • du har faglig stolthed og øje for kvalitet i vores patientforløb.
  • du har lyst til at biddrage ind i et kollegialt fællesskab, der også involverer andre faggrupper.
  • du har lyst til at uddanne yngre kollegaer – fra medicinstuderende til 3. dels HU læger.
  • du bidrager til at definere dine arbejdsopgaver og interesseområder.
  • du har gode samarbejdsevner med en positiv og humoristisk tilgang til tingene – og dermed bidragende aktivt til et godt arbejdsmiljø i afdelingen
  • du evner en åben og respektfuld kommunikation

Vi kan tilbyde:

  • gode kollegaer med høj faglighed og en erfaren medarbejderstab
  • du kan være med til at formgive vores nye afdeling i Gødstrup
  • en afdeling, hvor der ikke er langt fra ide til handling
  • gode muligheder for videreuddannelse
  • fremmødet kan tilpasses individuelt efter aftale
  • rammerne og mulighederne så vi sammen kan skabe en stilling, du tænker er interessant.

Urinvejskirurgisk Afdeling, RHG
Urinvejskirurgisk Afdeling ledes i fællesskab af den cheflægen og chefsygeplejersken. Cheflægen fastsætter efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for visitation, diagnostik, behandling og lægelige uddannelsesopgaver.

Urinvejskirurgisk Afdeling, RHG, varetager urologien for den vestlige del af Region Midtjylland med udefunktion ved Hospitalsenheden Midt i Viborg, hvor der varetages ambulant virksomhed både i form af klinik og dagkirurgisk funktion. Der samarbejdes med Operation og Intensiv afdelingen, Kvindesygdomme og Fødsler, Akutafdelingen, Røntgen og Scanning, Blodprøver og Biokemi og Fysiologisk Klinik på både på Viborg og RHG matriklen.

Afdelingen fusionerede i jan 2019 med urologisk afdeling HEM, Viborg og flyttede som en del af HEV til Gødstrup i februar 2022.

Urinvejskirurgisk Afdeling råder over 24 heldøgnssenge (beliggende i RHG), hvor vi har tilknyttet 2 gynækologiske senge. Vi har et 5 -dages afsnit og et ambulatorium med aktivitet i både RHG og Viborg. På RHG er der tilknyttet et urodynamisk laboratorium. Afdelingens forskningsaktivitet koordineres i samspil mellem afdelingens professor (til stede dag/uge) og projektsygeplejersken. Urinvejskirurgisk Afdeling disponerer på RHG over 20 operationslejer pr. uge på operationsgangen, der fungerer som en samlet sammedags- og stationær- OP gang.

På Viborg matriklen disponerer afdelingen over 5 dagkirurgiske lejer pr. uge og et ESWL leje/uge. Afdelingens samlede aktivitet er med baggrund i den nylige fusion, overgang til LPR3 og Covid-19 endnu ikke fuldt afklaret, men der er en forventning om en årlig aktivitet på ca. 5000 udskrivninger, ca. 7500 operationer og ca. 27.000 ambulante besøg.

Urinvejskirurgisk Afdeling varetager alle typer basale urologiske patienter.
Urinvejskirurgisk Afdeling samarbejder med Urinvejskirurgisk Afdeling og Onkologisk afdeling, Skejby Sygehus med etableret formaliseret samarbejde om udredning og behandling af nyrecancer.

Afdelingen varetager en del uddannelse både af læger og andre faggrupper. Afdelingen har 3. semester medicinstuderende på kandidat delen og til denne funktion er tilknyttet UPL funktionen udgående fra Århus Universitet. Uddannelsesopgaven KBU, intro og alle dele af hoveduddannelsen.
Til afdelingen er knyttet et professorat og kliniske lektorater.

Lægenormering
Afdelingen er bemandet med 1 cheflæge, 10 overlæger, 6 afdelingslæger og ca. 20 reservelæger bestående af hoveduddannelseslæger i både 1., 2. og 3. del af deres hoveduddannelse, introduktionslæger og 2 klinisk basisuddannelseslæger i deres 1. del af uddannelsen.
Der er i afdelingen for- mellem – og bagvagtslag.
Forvagtslaget fungerer med delt vagt. Mellemvagten er i dagstiden alle hverdage og lørdage. Bagvagtslaget er bestående af 3. dels hoveduddannelses læger og speciallæger. 10 mands rul med tilkald.
Ansøgeren vil efter aftale evt. indgå i de urologiske speciallægers vagtberedskab i form af “vagt uden for tjenestestedet”.

Lægelige kvalifikationer
Der ønskes en speciallæge i urologi, der har en baggrund med en bred urologisk uddannelse og interesse for udredning og behandling af nyrecancersygdomme.
Hvis ansøger i øvrigt har særlige interesseområder, vil der i samarbejde med ansøger og de øvrige læger blive taget hensyn til dette inden for de eksisterende teams i afdelingen. Afdelingen varetager uddannelse af studenter og alle dele af speciallægeuddannelsen, og det forventes, at ansøger kan og vil deltage i uddannelsen på daglig basis.
Afdelingen har et ønske om, at ansøger har deltaget i eller vil deltage i et fellow forløb.
Stillingen ønskes besat med ansøger, som i øvrigt opfylder den jobprofil, som er beskrevet detaljeret i stillings- og funktionsbeskrivelsen.

Ansøgere bør i ansøgningen forholde sig til ‘de 7 lægeroller’, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for disse områder.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Regionshospitalet Gødstrup, Urinvejskirurgisk Afdeling.

Flere oplysninger
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at ringe til cheflæge Maiken M Howard, RHG, mobil 23669505 eller via mail: Maiken.howard@rm.dk

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online ved at klikke på “Søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningen må være os i hænde senest den 22/6-22.

Samtaler forventes afholdt 28/6-22.
Ansættelse pr. 1/9 -22 eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på vest.rm.dk/job