Introduktionsstilling i kirurgi, Regionshospitalet Randers En 1-årig introduktionsstilling i kirurgi ønskes besat fra 01.08.22 til 31.07.23 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Stillingen er klassificeret som specialespecifik kirurgisk introduktionsuddannelse med et uddannelsesprogram, der er skræddersyet efter den nye Målbeskrivelse for Kirurgiske introduktionsstillinger.

Vi ønsker at ansætte en introduktionslæge, der er interesseret i det kirurgiske speciale og nysgerrig på, at lære specialet at kende og udvikle sine faglige og personlige kvalifikationer.

Afdelingen er fokuseret på, at den uddannelsessøgende læge i stillingen skal opnå de bedst mulige kompetencer til at komme videre i den kirurgiske hoveduddannelse, hvorfor der er fokus på alle lægerolle. Dette i en afdeling hvor arbejdsmiljøet er højt prioriteret og uddannelsen derfor sker under de mest optimale forhold.

Afdelingen deltager i den kliniske studenterundervisning ved Aarhus Universitet, hvor man som yngre læger tager aktiv del i denne funktion.

Introduktionsstillingen byder på:

  • Godt introduktionsprogram
  • Individuel uddannelsesplan der svarer til den enkeltes kompetenceniveau
  • Systematisk oplæring i endoskopi ved skemalagt ophold i endoskopien og fast mentor
  • Systematisk oplæring i dagkirurgiske operationer i form af lyskebrok og cholecystektomi
  • Uddannelse i procedurer som diagnostisk laparoskopi, appendektomi og andre akutte indgreb
  • Fortrolig med modtagelse af akut kirurgiske patienter, kirurgisk stuegang og ambulatoriefunktion
  • Gode muligheder for forskning i forbindelse med ansættelsen samt udvidelse af kompetencer inden for administratorrollen
  • Forventning om et engagement i en afdeling med et højt fagligt niveau, hvor der er fokus på uddannelse, udvikling, forskning og høj patient tilfredshed

Ansøgeren vil indgå i forvagtslaget på lige fod med afdelingens øvrige yngre uddannelseslæger og tage del i de samme opgaver bl.a. supervision af afdelingens studenter.  Der er et 8-skiftet forvagtslag, med delt vagt alle 7 dage om ugen.

Kirurgisk afdeling er en del af Kirurgisk fællesafdeling, der omfatter afdeling med tilhørende ØNH- og øjenafdeling samt urologisk ambulatorie.

Kirurgisk afdeling varetager akut og elektiv kirurgi med primær fokus på galde- og herniekirurgi, herunder også børne-herniekirurgi samt endoskopi. Afdelingen er center i Region Midtjylland for patienter med avanceret pilonidalcyste. Endvidere indgår afdelingen i et integreret samarbejde med Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital, hvor vi samlet er et af landets størst kolorektal centre. I dette samarbejde varetages på afdelingen colonkirurgien. Derudover har afdelingen et stort endoskopisk afsnit med mere end 10.000 endoskopier årligt her i blandt koloskopier som led i screeningsprogrammet for kolorektalcancer samt ERCP’er.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse:

Uddannelsesansvarlig overlæge Marlene Sørensen, email: marlesoe@rm.dk el tlf: 6061 2590 eller
Ledende overlæge Anne-Sofie Kannerup, email: annkan@rm.dk el. tlf: 6012 5716

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der gøres opmærksom på, at børneattest indhentes i forbindelse med ansættelse.

Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og videnskabelig produktion sendes via link: ”Søg job/send ansøgning”

Ansøgningsfrist: 15/6 2022.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler tirsdag i uge 25.

Læs mere om Regionshospitalet Randers, http://www.regionshospitalet-randers.dk/forside herunder hospitalets nye ledelsesgrundlag ”Ledelse viser vejen til værdi for patienten”

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.