Reservelæge til Røntgen og skanning Regionshospitalet Horsens Har du lyst til at videreudvikle dig i et spændende tværfagligt speciale, hvor diagnostik og udvikling, højt fagligt niveau og innovation står i centrum?

Dette job er udløbet

En 1- årig stilling som reservelæge på Røntgen og Skanning,
Regionshospitalet Horsens er ledig til besættelse per 1. maj 2022 eller efter aftale.

Vi søger en reservelæge som har erfaring med radiologien, gerne i form af gennemført introstilling.

Afhængig af kompetencer vil der være mulighed for selvstændige funktioner, f.eks med eget ultralydsprogram. Der er senvagt til kl. 18 og afhængig af kompetencer også mulighed for vagt til kl. 23.

Der vil være gode muligheder for at erhverve sig en solid erfaring indenfor billeddiagnostikkens gængse modaliteter: konventionel
røntgen, ultralyd, CT samt evt. MR.
Der er formaliseret undervisning hver uge, hvor de yngre læger
skiftes til at gennemgå et emne, således man i løbet af et år kommer gennem
abdominal-, orto-, thorax- og neuroradiologi. Undervisningen har også deltagelse af
speciallæger.
Som yngre læge vil man også få funktion med at undervise KBU læger og
medicinstuderende. Selvfølgelig med opbakning fra afdelingens
speciallæger.

Horsens er det sydligste akuthospital i Region Midt med et befolkningsunderlag på
cirka 250.000.
Hospitalet ligger i køreafstand fra Aarhus og der er gode offentlige transportmidler
både nord- og sydfra.

Afdelingen består af 2 matrikler: én i Horsens og én i Skanderborg, der er kun lægebemanding på martriklen i Horsens. Afdelingen udfører ca. 120.000 undersøgelser årligt.
Afdelingen har 5 konventionelle røntgenrum, 3 ultralydsrum, 3 CT-scanner og 2 MR
skannere i Horsens, samt 2 konventionelle rum i Skanderborg.
Den lægelige normering udgør pt. 1 ledende overlæge, 4 overlæger, 1 afdelingslæge,
3 H-læger og 3 introlæger.

Afdelingen scorer højt på patient- og medarbejdertilfredshed. Vi lægger vægt på et
godt samarbejde såvel internt som eksternt. Vores omgangsform bygger på gensidig
respekt og anerkendelse.

Har du lyst til at høre mere om det radiologiske speciale og de mange muligheder
uddannelsen giver eller vil du vide mere om det at være yngre læge på Røntgen
og Skanning i Horsens, er du velkommen til at kontakte Ledende overlæge Berit Gosvig, Tlf. 7842 5800 eller mail: berigosv@rm.dk.

En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er, at der gives samtykke til indhentelse
af børneattest og denne er tilfredsstillende.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling

Ansøgningsfrist: Den 4. april 2022
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 14/15

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.