Regionspsykiatrien Randers søger stud.med. til sommervikariater 2022 Stillingerne er fra start juni til slut august eller efter aftale.
Er du stud.med. og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger? Og skal det helst være i et job med rig mulighed for faglige udfordringer, hvor dagene aldrig er helt ens, og du er omgivet af dygtige kollegaer, som altid er klar på at hjælpe både patienter og hinanden? Ja, så har vi lige nu ledige vikariater i afdelingen!
Regionspsykiatrien Randers har i alt 50 sengepladser fordelt på 4 specialiserede afsnit samt 3 klinikker i henholdsvis Randers og Rønde.
Regionspsykiatrien Randers dækker et optageområde på ca. 230.000 indbygger fordelt på 4 kommuner, Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs.
Hvorfor vælge et vikariat i Regionspsykiatrien Randers:
- Behandling af det hele menneske – hos os får du spændende udfordringer inden for både det psykiatriske og i mange tilfælde også det somatiske område.
- Lær af de bedste – hos os får du solid, daglig vejledning og supervision af afdelingens overlæger/læger.
- Opbyg og udvid dine kompetencer inden for det psykiatriske felt – vi tilbyder dig muligheden for at prøve din faglighed af og få vigtig erfaring med videre.
- Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø i gode rammer, tværfaglig tilgang samt et solidt læringsmiljø.
Egenskaber og kvalifikationer
- Du skal have gennemført 8. semester.
- Du skal have interesse og vilje til at lære inden for psykiatri. Vi forventer ikke psykiatrisk erfaring – det får du hos os.
- Vi søger kollegaer, som har fokus på fagligheden og opgaveløsningen.
- Der er et solidt sammenhold i Regionspsykiatrien Randers, hvor vi hjælper hinanden. Derfor skal du have gode samarbejdsevner.
Arbejdsdagene
Arbejdstiden vil være 32,5 timer pr. uge.
Hverdage
Kl. 08.30 – 15.00
og enkelte vagter fra kl. 15.00-21.00*
Lørdag/søndag/helligdag*
Kl. 09.00 – 15.00
*Man skal være bekendt med arbejdsgangene i huset, før man kan tage weekendvagter. Som vikar indgår du i vagtarbejdet som forvagt2. Forvagt2 besættes primært af stud.med., der har været tidligere hos os og kender arbejdsgangene.
Der vil være oplæring og følgevagter inden du forventes at gå selvstændigt i vagt. Der gennemføres et lokalt introduktionsprogram, som tilpasses den enkelte.
Fremtidige muligheder
Samtidig med du får styrket dine kompetencer og får erfaring på CV’et, giver et vikariat hos os:
- Mulighed for senere at få en Præ-KBU ansættelse.
- Du vil være kvalificeret til en fremtidig I-stilling inden for voksenpsykiatrien.
- Du vil få brede kompetencer bl.a. inden for kommunikation og patientinddragelse, som kan bruges til mange specialer.
- Efter endt vikariat kan vi tilbyde vagter efter ønske (forvagt2) som et godt supplement til S.U.’en.
Vil du vide mere https://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-randers/
Yderligere oplysninger om stillingen til ledende overlæge Runa Sturlason på telefon 7847 5312 eller mail runstu@rm.dk
Ansøgerne vil løbende blive vurderet og indkaldt til samtale.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.