Speciallæge – afdeling for Hjertesygdomme En stilling som speciallæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital i Skejby er ledig til besættelse den 1. Marts 2022 eller efter aftale.
Hjertemedicinsk Klinik varetager dagligt mere end 200 patientkontakter fordelt på specialklinikker, akut klinik samt almen klinik. Ansøger forventes at fungere i klinikkerne på afdeling for Hjertesygdomme med udredning, kontrol og behandling af elektive og akutte hjertepatienter. Fokus vil være på kompetencer i ekkokardiografi og udredning, kontrol og behandling af patienter med hjertesvigt, kardiomyopatier samt hjertetransplantation.
Med til den ambulante funktion hører også tilsynsfunktion i fælles akutafdelingen. Derudover varetager speciallægen stuegangsfunktion på de hjertemedicinske sengeafsnit, intensiv afdelingen samt deltager i speciallægevagtlaget, hvilket består i eftermiddagsstuegang på sengeafsnittene samt dagtidsfunktion i enkelte weekender.
Speciallægen vil derudover, afhængig af interesse og kompetence, kunne tilbydes funktion i vores specialklinikker (Klinik for hjertetransplantation, hjertesvigt samt kardiomyopatier).
Speciallægen forventes at deltage i forskning på afdelingen, herunder evt. at kunne fungere som vejleder for studenterprojekter, forskningsårsstuderende og ph.d. projekter. Nye projekter og vejlederfunktioner skal godkendes af de kliniske professorer samt relevante samarbejdspartnere.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller:
Den medicinske ekspert
Arbejdsområdet dækker hele afdelingen og ansøgeren skal derfor kunne varetage undersøgelse og behandling af såvel indlagte som ambulante hjertemedicinske patienter.
Kommunikator
Ansøgeren skal have kommunikative kompetencer, som kan sikre en optimal patientbehandling – også af afdelingens patienter med anden etnisk baggrund end dansk.
Ansøgeren skal have evne til at formidle viden til afdelingens personale.
Samarbejder
Ansøgeren skal kunne samarbejde tværfagligt og tværorganisatorisk – såvel i som uden for organisationen.
Ansøgeren skal medvirke til at skabe en kultur, der stimulerer til samarbejde.
Ansøgeren skal medvirke ved udvikling af samarbejdsrelationer med andre
afdelinger i og uden for Region Midtjylland.
Leder/administrator
Ansøgeren skal have lederevner, som sikrer medarbejdernes engagement og involvering i afdelingens kliniske arbejde, forskning og udvikling.
Ansøgeren skal aktivt deltage i afdelingens målrettede kvalitetsudviklings-/sikrings-processer.
Ansøgeren vil sammen med den øvrige afdeling være en del af processen omkring udvikling og reorganisering af den lægefaglige ledelse.
Sundhedsfremmer
Ansøgeren skal deltage aktivt i afdelingens tiltag såvel internt som eksternt vedrørende forebyggelse af hjertekarsygdomme.
Akademiker
Ansøgeren skal selvstændigt initiere forsknings- og udviklingsprojekter inden for afdelingens prioriterede forskningsområder.
Ansøgeren skal kunne varetage vejledning af yngre læger og medicinstuderende i relation til klinisk og eksperimentel forskning.
Ansøgeren skal i det daglige arbejde og på eget initiativ undervise afdelingens yngre læger og studerende i kliniske problemstillinger.
Professionel
Ansøgeren skal optræde professionelt.
De 7 lægeroller skema kan hentes her og bedes udfyldt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Yngre Læger indgåede overenskomst for afdelingslæger.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Er du interesseret, hører vi gerne fra dig. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Professor, overlæge Steen Hvitfeldt Poulsen, mail: steepoul@rm.dk, afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital Skejby, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Søg stillingen via “søg job”-knappen.