Bliv praktiserende læge i 6753 Agerbæk eller omegn Der genudmøntes nu 1. stk ydernummer inden for almen medicin til nedsættelse i 6753 Agerbæk eller i en afstand af maksimum 15 km. herfra. Der er knyttet patienter til ydernummeret. Overtagelse pr. 1. januar 2022.
Ydernummeret genudmøntes for at sikre tilstrækkelig lægedækning i området i de kommende år. Der er tilknyttet ca. 900 patienter til ydernummeret. Regionen giver ingen garanti for antallet af patienter, fordi dette kan svinge.
Der er mulighed for at købe efter reglerne om, at læger kan eje op til 6 ydernumre jf. Sundhedslovens § 227, stk. 2. Ydernummeret skal bemandes med en navngiven speciallæge i almen medicin, og der skal betjenes mindst 1.600 patienter i ydernummeret.
Overtagelse og aktivering
Ydernummeret skal overtages og aktiveres 1. januar 2022. Det betyder, at der skal åbnes for tilgang af 1.600 patienter i ydernummeret.
Fristen for at byde er fastsat til mandag den 1. november 2021 kl. 10.00. Der sælges til højestbydende.
Region Syddanmark vægter kvalitet, stabilitet og kontinuitet højt, hvorfor interesserede skal indsende nedenstående budblanket ledsaget af:
- Navn, aut.-id., adresse og kontaktoplysninger
- Udførligt CV
- En beskrivelse af, hvordan man forestiller sig at drive ydernummeret
Regionen forbeholder sig retten til at forkaste alle bud.
Afgiv dit bud senest mandag 1. november 2021 kl. 10.00 på budblanketten – tryk her og du finder budblanketten.
Bud, som modtages efter fristens udløb, kan ikke forventes at blive taget i betragtning.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne Line Fürst Sørensen, Praksisafdelingen, Region Syddanmark på Line.Furst.Sorensen@rsyd.dk eller på telefon 4018 0286.