Læge til Tilsyn- og Rådgivning Syd, Styrelsen for Patientsikkerhed
Hvis du har lyst til at prøve kræfter med de ”gamle” embedslægefunktioner, i Styrelsen for Patientsikkerhed, så er denne stilling måske noget for dig? Vi kan tilbyde faglig udvikling og varierende lægefaglige opgaver. Du vil ligeledes opleve en stejl læringskurve samt få muligheden for, at kunne prøve dig selv af i rollen som myndighedsperson.
Om Tilsyn og Rådgivning Syd
I Tilsyn og Rådgivning Syd yder vi sundhedsfaglig rådgivning til andre myndigheder, i relation til bl.a. anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme, beredskabsopgaver, miljøsager, retslægelige ligsyn og trafikmedicin. Derudover varetager vi tilsynet med sundhedspersoner og sundhedsvæsenets organisationer i Region Syddanmark.
Enheden er præget af et godt og tæt kollegialt samarbejde, både fagligt og socialt med fokus på udvikling og læring. Dine kollegaer er bl.a. læger, sygeplejersker, jurister, folkesundhedsvidenskabskandidater og andre akademikere samt administrativt personale.
Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil som udgangspunkt omfatte:
- Sundhedsfaglig rådgivning og sagsbehandling af sager vedrørende smitsomme sygdomme, miljøforurening, trafikmedicin og sundhedsjuridiske problemstillinger
- Rådgivning af læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner samt andre myndigheder, f.eks. om instrukser og vejledninger
- Retslægelige ligsyn.
Din uddannelse og erfaring
Du er læge med selvstændigt virke, og måske er dette din første ansættelse, men du må meget gerne have klinisk erfaring.
Derudover lægger vi vægt på, at du har:
- interesse for et eller flere af arbejdsområderne i Tilsyn og Rådgivning Syd
- interesse for sundhedsjuridiske problemstillinger
- gode kommunikative evner
- kørekort.
Uanset hvilken baggrund du kommer med, er arbejdet formentlig nyt for dig. Vi sørger for god oplæring, herunder bred introduktion og en intern uddannelse.
Dine personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du kan:
- lide at have et tæt tværfagligt samarbejde
- indgå i en respektfuld og anerkendende dialog, med forskellige faggrupper
- arbejde systematisk og kan overholde deadlines
- trives med en travl og omskiftelig arbejdsdag.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og varieret arbejde med meningsfyldte opgaver, hvor du får mulighed for at bruge eventuel klinisk erfaring til at arbejde for patientsikkerheden. Stillingen vil give dig et grundlæggende kendskab og netværk til alle dele af sundhedsvæsnet, som du kan bruge i din videre karriere. Du får udstrakt grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af dine egne arbejdsopgaver.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Ulla Bonde van Zwol, tlf. 7222 9371.
Er du interesseret?
Klik på “søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 29.
I Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder vi for, at det er trygt at være patient. Vores ambition er at skabe værdi i udviklingen af et sikkert og lærende sundhedsvæsen. Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Styrelsen bistår desuden sundhedsministeren med den centrale forvaltning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet.
Vi fører tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner, og vi autoriserer sundhedspersoner. Vi administrerer desuden rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, ligesom vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet.
Vi er mere end 1100 medarbejdere og har tilknyttet sagkyndige konsulenter. Styrelsen dækker hele landet og har enheder i København, Kolding, Randers og på Færøerne.
Styrelsen for Patientsikkerhed har røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.