Psykologer til barselsvikariat i voksenteamet i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Vi søger to kolleger i barselsvikariater til vores afsnit, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS), med ansættelse 1. juni eller snarest derefter.
Stillingerne er til besættelse i voksenteamet med primær funktion i Skejby.
Vi forventer, at du
- har et højt faglig niveau
- har interesse for eller erfaring med behandling af spiseforstyrrelser
- kan arbejde selvstændigt, stabilt og i højt arbejdstempo
- er fleksibel, har gode samarbejdsevner og et godt overblik
- har lyst og evne til at arbejde med at udvikle afsnittets behandlingstilbud.
Du kan forvente
- en fagligt udfordrende og spændende stilling i et godt arbejdsmiljø
- at have et tæt samarbejde med det tværfaglige behandlerteam omkring udrednings- og behandlingsopgaverne
- at være en del af en tværfaglig personalegruppe
- at være en del af en psykologgruppe i kontinuerlig udvikling
- at indgå i psykologgruppen på PKS og i den samlede gruppe i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten.
Yderligere beskrivelse af centret findes på www.spiseforstyrrelser.net og www.bua.rm.dk
På afdelingens hjemmeside www.bua.rm.dk
Læs mere om stillingen i ffunktionsbeskrivelsen.
Ansøgningsfrist: 7. april 2021
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtog i 2020 4.129 eksterne henvisninger og havde kontakt med 12.580 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2020 et nettobudget på 287,5 mio. kr. og pr. 1/1-2021 523 årsværk fordelt på 555 medarbejdere.
Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.