Overlæge til demens teamet ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital En stilling som overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. juli 2021 eller efter nærmere aftale. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi.
Den læge som ansættes vil indgå i afdelingens bagvagtslag eller efter aftale i trombektomivagtlag. Det drejer sig om tilstedeværelsesvagt med efterfølgende rådighedsvagt fra bolig alle ugens dage.
Ansøger vil primært have funktion i Demens teamet. Da Neurologi, Aarhus Universitetshospital varetager demens forløb som højt specialiseret funktion i Region Midt forventes at ansøger har fuldt udviklede kliniske kompetencer på højt niveau samt rutine inden for alle dele af kerneområdet demens. Overlægen vil i klinisk sammenhæng få det primære ansvar for teamets udredningsforløb for danskere af anden etnisk herkomst og for hurtigt progredierende demens forløb.
Sammen med den anden overlæge i teamet vil overlægen have ansvar for udvikling af demens som neurologisk kerneområde i samarbejde med det tværfaglige team på Aarhus Universitetshospital – men også på tværs af fag og hospitaler i forbindelse med RM Demensenhed Øst (neurologi/geriatri/psykiatri i Aarhus, Randers og Horsens) samt tvær-regionalt. I regional sammenhæng vil overlægen vil være teamets primært ansvarlige for samarbejdet i den tvær-regionale demens fællesvisitation. Der vil på denne baggrund blive lagt vægt på ansøgers evne til at forstå og agre i forbindelse med grænsekrydsende ledelse samt at indgå i samarbejde både tværfagligt og i teamsammenhæng.
Overlægens rolle i demens teamet vil være centreret omkring teamets arbejde med strukturering og optimering af patientforløb i et ambulatorium, der udreder omkring 60% af patienter mistænkt for demens i Region Midt. Overlægen vil være ansvarlig for organisering og udvikling internt i teamet. Her under vil overlægen være ansvarlig for at drive samt styrke og udvikle den lægelige uddannelsesfunktion i teamet inkl. journal club.
Overlægen forventes at bidrage til teamets forskningsarbejde, og evner i forhold til forskning, kvalitetsarbejde og udvikling vil blive prioriteret.
Ansøgeren skal have erfaring med behandling af stroke patienter og opdateret erfaring med varetagelse af trombolyse behandling samt visitering til mere avanceret behandling af stroke. Der henvises i øvrigt til nærmere beskrivelse i funktionsbeskrivelsen.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Med virkning fra den 1. april 2021 ændres grundlønnen jfr. § 4 i overenskomsten for nyansatte overlæger:
For overlæger er grundlønnen kr. 708.048,- (31. marts 2018-niveau)
Efter 3 års beskæftigelse efter overenskomsten for overlæger ændres grundlønnen til kr. 738.048,- (31. marts 2018-niveau).
For overlæger, der beklæder et midlertidigt forskningsprofessorat, er grund lønnen kr. 680.091,- (31. marts 2018-niveau).
Efter 3 års beskæftigelse efter overenskomsten for overlæger ændres grundlønnen til kr. 710.091,- (31. marts 2018-niveau).
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Trine Tandrup, tlf.nr. 7845 4240.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema udfyldes som en del af ansøgningsprocessen.
Ansøgningen samt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer (de 7 lægeroller) sendes til ledende overlæge Trine Tandrup via link i bunden.
Ansøgningsfrist d. 28. marts 2021.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.