AFDELINGSLÆGESTILLING MED FOKUS PÅ NEUROINTERVENTIONSRADIOLOGI VED RØNTGEN OG SKANNING, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL En spændende stilling som afdelingslæge ved Røntgen og Skanning, Afsnit Neuro / Afsnit 6 er ledig til besættelse per 01.07.21 eller efter aftale.
Afsnit Neuro – neuroradiologisk afsnit – er beliggende i område NORD, hvor også de ortopædradiologiske afsnit samt akutafsnittet er beliggende. Endvidere er de kliniske specialer, som neuroradiologien især betjener, overvejende beliggende i NORD. Søsterafsnittet, Afsnit 6, er det tidligere MR-center, som er beliggende i ØST.
Afdelingslægen skal varetage basisopgaver i Afsnit Neuro. Der er som udgangspunkt vagtforpligtigelse i den generelle neurovagt, dog tages efter behov hensyn til interventionsuddannelsen.
Indenfor neurointervention og tilhørende diagnostik skal afdelingslægen efter relevant uddannelse kunne varetage de fleste opgaver, også højt specialiserede.
Afdelingslægens fokusområde vil være i afdelingens område for neurointervention med uddannelse i avanceret interventionel diagnostik og behandling.
Der vil efter ansættelse blive udarbejdet en uddannelsesplan, der vil indebære et kortere ophold på andet – evt. udenlandsk – neurointerventionsafsnit.
Afdelingslægen skal foruden interventionsfokus indgå i det neuroradiologiske team og den daglige drift.
Om Røntgen og Skanning
Røntgen og Skanning blev i marts 2019 samlet under samme tag i Skejby. Arbejdet med omorganisering, akutkoncept, ny vagtstruktur, nye afsnit og nye omgivelser giver fortsat mulighed for at være med til at tegne fremtiden og måden at arbejde på for en af landets største radiologiske afdelinger.
Vi er nu 360 ansatte, heraf 76 speciallæger, fordelt på 8 afsnit. På afdelingen findes alle radiologiske modaliteter. Vi udfører mange højt specialiserede undersøgelser inkl. MDT-konferencer og second opinion af undersøgelser fra andre hospitaler – regionale og udenregionale. Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner i Specialeplanen. Vi er i tæt samarbejde med de øvrige radiologiske afdelinger i regionen.
Vores ledetråde er:
- Fra enhed til helhed
- Patientens behov kommer først
- Vi skaber resultater gennem samarbejde
Har du brug for flere oplysninger så kontakt overlæge i neurointerventionen Lasse Speiser, tlf. 22 26 14 56 lassspei@rm.dk eller ledende overlæge Vibeke Fink-Jensen, tlf. 24 75 11 79, mail vibfin@rm.dk
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste.
Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor hvert af de syv lægelige kompetenceområder. Bedømmelsen skal udfyldes elektronisk i forbindelse med ansøgningen.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre læger indgåede overenskomst for afdelingslæger. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Hvis ovenstående har din interesse, så glæder vi os til din ansøgning – gerne med dokumenteret interesse for interventionsområdet.
Ansættelsessamtaler foregår i uge 16.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.