Engageret afdelingslæge søges til Intensiv, Aarhus Universitetshospital Vi søger pga. opsigelse en afdelingslæge, speciale i anæstesiologi, ved Intensiv Øst pr. 1. maj 2021 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Vi lægger vægt på, at ansøger er en engageret og dygtig afdelingslæge med gode samarbejdsevner og har interesse for intensiv terapi.
Intensiv er delt i to store afsnit – Intensiv Øst og Intensiv Nord, med henholdsvis 23 og 19 behandlingspladser. Desuden består Intensiv af Respirationscenter Vest, en Præparation og et Sekretariat.
Intensiv Øst yder primært intensiv terapi til patienter fra Hjertesygdomme, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Mave- og Tarmkirurgi, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Infektionssygdomme, Blodsygdomme, Led- og Bindevævssygdomme, Kræftafdelingen og Børn og Unge. Derudover varetages anæstesi i card. lab og akutkald. Intensiv Øst består af Intensiv Øst 1 og Intensiv Øst 2, hvor lægerne arbejder meget tæt sammen både i dagtiden og i vagten Typiske specialepatienter i Afsnit 1 omfatter børneintensiv, patienter med avanceret hjertesvigt og efter avanceret thorax- og hjertekirurgi samt infektionsmedicinske patienter.
Afsnit 2 har speciale i avancerede abdominalkirurgiske patienter, hepatologi og hæmatologi. Du vil være primært tilknyttet et af disse afsnit for at udvikle særlige kompetencer afhængig af interesse og afdelingens behov.
Intensiv Nord yder primært intensiv terapi til patienter fra Akutafdelingen, Lungesygdomme, Diabetes og Hormonsygdomme, Ortopædkirurgi, Nyresygdomme, Urinvejskirurgi, Hjerne- og Rygkirurgi, Neurologi, Øre- Næse- Halskirurgi, Mund-, Kæbe- og Tandkirurgi samt Ældresygdomme. Intensiv Nord Dækker lægebil 2 dage og ECT 4 dage
Der ydes i begge afsnit intensiv terapi på højt specialiseret niveau. Vi har ønske om på sigt at arbejde med udveksling med Intensiv Nord mhp. at opnå bredde i varetagelse af den intensive patient.
Intensiv deltager i undervisning og uddannelse af medicinstuderende, hoveduddannelseslæger, sygeplejersker og specialsygeplejersker i Intensiv terapi. Undervisningserfaring vil derfor være en fordel, men ikke et krav, og ligeledes vil forskningserfaring indgå i den samlede vurdering.
Der er til stillingerne knyttet formaliseret vagtforpligtelse i tilstedeværelse i et 10-skiftet rul. Der er 2-delt vagt alle ugens dage.
Se funktionsbeskrivelsen her.
Dine kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de syv lægeroller. Skema kan hentes her og bedes udfyldt. Du skal i din ansøgning forholde sig til og i videst muligt omfang dokumentere deres kvalifikationer indenfor de syv kompetenceområder.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger om stillingerne vil kunne indhentes hos ledende overlæge Karina Bækby Houborg på karhou@rm.dk eller 2029 2148 eller funktionsledende overlæge Dorte Bülow Keld på dortkeld@rm.dk eller 3091 0695.
Ansøgningsfrist: 16. februar 2021. Samtaler finder sted onsdag 24. februar 2021.
Ansøgning sendes elektronisk.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.