Overlæge, Øre-Næse-Hals kirurgisk afdeling, Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest En stilling som audiologisk overlæge på audiologisk klinik ved Øre-Næse-Hals kirurgisk afdeling, regionshospitalet Holstebro ønskes besat pr. 01.02.21 eller efter aftale.
Stillingen tilknyttes det audiologiske team, og der forventes kompetencer inden for audiologi – herunder også børneaudiologi. Dokumenteret interesse for ledelse forudsættes, da der i stillingen forventes afsnitslederfunktion for den audiologiske klinik.
Som afsnitsansvarlig overlæge, vil du i samarbejde med afdelingsledelsen samt sekretariats lederen få ansvar for den daglige drift og udvikling i den audiologiske klinik og referere til den ledende overlæge.
Øre-, næse-, halskirurgisk afdeling, regionshospitalet Holstebro er en af to øre-, næse-, halsafdelinger i Region Midtjylland, og har således et optageområde på knap 550.000 indbyggere.
I audiologisk regi er der både i Holstebro samt i Viborg tilknyttet en høreklinik med ca. 5500 patienter pr år. Her varetages høreapparatbehandling og pædagogisk bistand til voksne og børn. Der foretages audiologiske undersøgelser, herunder otoakustiske undersøgelser samt vestibulærundersøgelser.
På høreklinikken på Regionshospitalet Viborg er der ansat en overlæge samt en uddannelsessøgende læge, mens høreklinikken i Holstebro har lægefaglig bistand en gang pr. uge.
Afdelingen har desuden eget sengeafsnit med 11 stationære og 9 dagkirurgiske sengepladser. Der er ligeledes 4 operationsstuer tilknyttet med ca. 4000 operationer pr. år. Derudover er der en ambulant funktion med knap 13.000 patienter pr. år.
Der er i øjeblikket ansat 1 professor, 6 overlæger, 5 afdelingslæger samt 10 uddannelsessøgende læger.
Stillings- og funktionsbeskrivelse
Vagt
Stillingen er som udgangspunkt vagtfri
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge Anne Louise Christensen; anebch@rm.dk; tlf: 29932046
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.