Overlæge til Psykiatrisk Klinik 1, Regionspsykiatrien Randers Fagligt ambitiøs overlæge søges til overlægestilling i Psykiatrisk Klinik 1 (affektiv), Regionspsykiatrien Randers 1.1.21 eller snarest derefter.
Er du den nye overlæge i Klinik 1, Randers, hvor vi varetager udredning og behandling på hovedfunktionsniveau, primært af patienter med affektive lidelser samt ældre psykiatri, hvor der er mistanke om demens samt patienter med organiske lidelser, hvor særlig viden er nødvendig, typisk grundet adfærdsforstyrrelser. Vi har derudover ansvaret for udredningsfunktionen og hurtig ambulante tider.
Vi søger en visionær overlæge, der vil gå forrest i arbejdet med at videreudvikle klinikkens udrednings og behandlingstiltag, og som med høj faglighed og gennemslagskraft i samarbejde med den ledende sygeplejerske vil gå ind i de eksisterende udviklingsområder i klinikken, samt bidrage til yderligere faglig og arbejdsmiljømæssig fremdrift.
Vi ønsker også en overlæge, der kan være med til at opbygge en helt ny tværfaglighed mellem de forskellige lægelige specialer, der har berøring med målgruppen, hvorfor vi er åbne over for
ansøgere med anden lægefaglig baggrund end voksenpsykiatri.
Muligheden for at være funktionsleder er tilstede, men ikke en nødvendighed for en ansøgning.
Regionspsykiatrien Randers har ansvaret for den almene psykiatriske behandling i Randers, Favrskov, Nord- og Syddjurs kommuner og har et befolkningsunderlag på ca. 226000 borgere.
Klinikken er en del af Regionspsykiatrien Randers, hvor der er 4 sengeafsnit, samt 3 psykiatriske klinikker. Klinik 1 ligger i Randers og har optageområde i Favrskov og Randers Kommuner, ældre psykiatrien dækker alle 4 kommuner. Der er overlæge ansat som teamleder i ældrepsykiatrien, og der er psykolog som teamleder i udredningsteamet.
Klinik 1 har ca. 25 medarbejdere og er en velfungerende Klinik med et godt arbejdsmiljø.
Ønskede faglige kvalifikationer
- Speciallægeautorisation i psykiatri eller andet relevant speciale
- Interesse for og erfaring med ledelse
- Erfaring med eller interesse for klinikkens målgrupper
- har interesse for uddannelse og vejledning og gerne har deltaget i vejlederkursus for overlæger
Ønskede personlige værdier og kvalifikationer
- Positivt menneske med klare holdninger
- Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere
- Gode samarbejdsevner og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem sikker drift og dialogbaseret ledelse
- Evne til at arbejde struktureret og tænke organisatorisk
Vi tilbyder
- En klinik med et godt arbejdsmiljø og hvor man hjælper hinanden
- En klinik med kompetente medarbejdere og kvalificerede tværfaglige teams
- Et stærkt tværfagligt og lægefagligt miljø
- Afdelingsledelsen og funktionsledelserne udgør ledelsesgruppen i Regionspsykiatrien Randers. Som overlæge i Klinik 1 vil du blive en del af en velfungerende speciallægegruppe, hvor der tilbydes relevant efteruddannelse og det understøttes, at overlægerne deltager i kurser og kongresser, ledelsesuddannelse, vejlederuddannelse og anden relevant uddannelse
- Mulighed for lederuddannelse Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler afholdes 17.12.2020
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Runa Sturlason: runa.stu@ps.rm.dk tlf. 78475312
Ledende sygeplejerske i Klinik 1 Anette Würtz: anewur@rm.dk tlf. 78475410
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.