Overlæge søges til Tumorsektoren ved Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital En stilling som overlæge ved Ortopædkirurgi, er ledig til besættelse pr. 1. februar 2021 eller snarest derefter. Der er tale om en stilling som overlæge i afdelingens tumorsektor, der har ansvar for behandling af tumorer i bevægeapparatet.

Dette job er udløbet

Ortopædkirurgi ledes af en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge og oversygeplejerske. Afdelingen er en førende lands- og landsdelsafdeling, hvis faglige og udviklingsmæssige status er internationalt anerkendt. Afdelingen har et tæt tværfagligt samarbejde med en lang række kliniske afdelinger samt primærsektoren, som medvirker i en koordineret indsats for det gode sammenhængende patientforløb.

Overlægerne i Ortopædkirurgi skal medvirke til den daglige drift i sektorerne samt deltage i undervisnings- og forskningsaktiviteter. De skal desuden være villige til at påtage sig opgaver og funktionsområder på tværs af afdelingen. Opgaverne er overordnet at sikre udvikling, kontinuitet, kommunikation og kvalitet i det daglige arbejde internt i sektoren samt i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Aktuelt forventes det, at overlægen medvirker i udviklingsarbejde vedrørende kirurgisk behandling af knoglemetastaser.

Vi kan tilbyde

  • ansættelse på en spændende afdeling i konstant udvikling
  • en afdeling, som har alle de ortopædkirurgiske fagområder og et fantastisk samarbejde på tværs af sektorer
  • en afdeling, hvor der strategisk arbejdes for at forbedre arbejds- og uddannelsesmiljøet
  • ansættelse i et team, hvor multidisciplinært samarbejde omkring den enkelte patient vægtes meget højt
  • store muligheder for selvstændighed i udførelsen af arbejdsopgaver
  • udtalt grad af medarbejderinddragelse i forbindelse med planlægning og udførelse af arbejds- og udviklingsopgaver
  • mulighed for relevant efter- og videreuddannelse efter nærmere aftaler mellem overlægen og afdelingsledelsen.

Det er en betingelse, at ansøgeren er speciallæge i ortopædisk kirurgi. Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har dokumenteret erfaring med den højt specialiserede ortopædiske tumorkirurgi. Der vil endvidere blive lagt vægt på forskningsmæssig erfaring, samt at ansøgeren har kendskab til kvalitetsudvikling. Endelig lægges der vægt på undervisningserfaring af medicinstuderende, læger, sygeplejersker og andre personalegrupper. Det forventes, at overlægen har interesse for ledelsesmæssig udvikling, og at ansøgeren er dynamisk, udviklingsorienteret, innovativ og kan samarbejde i en positiv atmosfære.

Til stillingen er knyttet en formaliseret vagtforpligtelse, indtil andet er aftalt.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest, herunder at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.

Ansøgning skal foruden oplysninger om uddannelse, undervisningsaktivitet og videnskabelig produktion indeholde en redegørelse for de motiver og visioner, der ligger til grund for ansøgningen. Ansøgningen bedes formuleret med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens syv speciallægekompetencer.

Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Sten Larsen på stenlars@rm.dk eller på 2115 7230.

Funktionsbeskrivelsen kan findes her.

Ansøgningsfrist er den 20. november 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51, 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.