Specialpsykolog – Regionspsykiatrien Ves Er du kompetent og velfunderet inden for klinisk psykologi og psykiatri? Kan du indgå i et stærkt tværfagligt team og arbejde med komplekse psykolog- og psykiatrifaglige opgaver? Så er det måske DIG, vi søger ved Regionspsykiatrien Vest.

Dette job er udløbet

Vi er mulighedernes psykiatri, og vi søger en dygtig specialpsykolog i en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2021 eller efter aftale i vores sengeafsnit for affektive lidelser.

Vi er mulighedernes psykiatri, og det er ikke bare noget, vi siger. Vi garanterer dig spændende udfordringer og en attraktiv arbejdsplads. Samtidig har du stor mulighed for at præge ikke bare kulturen og de gode samarbejdsrelationer, men i høj grad også balancen mellem privat- og arbejdsliv.

Vi er mulighedernes psykiatri, også når det gælder karriereudvikling. Vi er vilde med nye inputs, nysgerrige spørgsmål og andre måder at se verden på. Det betyder samtidigt, at vi tilbyder rige muligheder for at udvikle sig med specialfunktioner og udviklingsstillinger.

Dit job:
– Du vil komme til at indgå i et specialiseret tværfagligt team med sygeplejersker, psykologer, læger, ergoterapeuter, socialrådgivere og sekretærer i et tværfagligt og dynamisk miljø med ansvar og indflydelse
– Vi ønsker os en kollega, som kan tage ansvar for udredning og behandling sammen med teamets øvrige medarbejdere, og som vil deltage i udviklingen af vores tilbud
– Vi lægger vægt på terapeutisk erfaring og rette personlighed i udvælgelsen til jobbet
– Regionspsykiatrien Vest er i øjeblikket i gang med nye tiltag for at fjerne ventelister. Vi arbejder ud fra visionen: ”Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom”, hvorfor vi i højere grad vil inddrage borgere og pårørende i vores strategier

Din profil:
– Har autorisation og specialpsykolog uddannelse
– Har erfaring med og kompetencer inden for udredning og behandling til en bred gruppe af diagnoser
– Har lyst og evne til at arbejde med forskellige patientgrupper
– Har evnen til at arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver
– Har IT kendskab (vi bruger Elektronisk Patient Journal og Outlook)
– Udviser stabilitet og robusthed
– Har evnen til at være samarbejdsvillig
– Har evnen til at bidrage til et højt fagligt miljø og godt arbejdsmiljø
– Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
– Er udviklings- og implementeringsparat

Yderligere information:
For stillingen gælder, at vi ligger vægt på stor stabilitet, ansvarsfølelse og høj produktivitet, da vi er en organisation med fokus på høj kvalitet.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller om klinikkerne, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Janne Rezagi på tlf. 2154 4604.

https://rm.emply.net/GetFile.aspx?id=51dbf91c-814b-4a5a-bb09-ec78b47509d6

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 18. november 2020.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet senest uge 48 2020.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt kopi af autorisationsbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Regionspsykiatrien Vest
Regionpsykiatrien Vest er en stor afdeling i den psykiatriske udredning og behandling og har ansvaret for behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland. Afdelingen er placeret på de to sygehuse i Herning og Holstebro, men flytter i 2021 til Regionshospitalet i Gødstrup

Herning området byder på et rigt kulturliv med spændende musik- og teateroplevelser og museer, ligesom mulighederne indenfor idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludbygget, med bl.a Århus motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.

Vi forbeholder os retten til at videresende din ansøgning til øvrige afsnit under Regionspsykiatrien Vest, såfremt vi kan se, at dine kompetencer kan bruges andetsteds. Du kan læse mere om os på www.rv.rm.dk.

Medarbejdere i omplacering har fortrinsret til samtale.