Specialtandlæge ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Et årsvikariat som specialtandlæge er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2020.
Afdelingen har lands- og landsdelsfunktioner med et højt aktivitetsniveau inden for alle områder af kæbekirurgien og har et veletableret tværfagligt samarbejde med en stor del af Universitetshospitalets afdelinger.
Afdelingen fungerer som uddannelsesafdeling i specialet tand-, mund- og kæbekirurgi i Region Midt.
Kvalifikationer og funktioner
Stillingen forudsættes besat med en specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi med erfaring i kæbekirurgi i hospitalsregi.
Specialtandlægen forventes at skulle indgå i alle dele af afdelingens arbejds- og funktionsområder, herunder akutte behandlingsopgaver.
Stillingen er på 24 timer fordelt på 3 dage ugentlig.
Specialtandlægen kan pålægges forvagter ad hoc.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen, samt afdelings- og stillingsbeskrivelser kan fås ved henvendelse til ledende overtandlæge Martin Dahl på 7846 2980 eller på madahl@rm.dk.
Ansøgningsfrist senest den 14. september 2020. Samtaler vil finde sted onsdag 23. september 2020.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.