Afdelingslæge: Intern Medicin: Endokrinologi Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning En stilling som afdelingslæge i intern medicin: endokrinologi ved Hospitalsenheden Vest, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Herning er ledig til besættelse pr. 1. juni 2021 eller efter aftale.
Medicinsk Afdeling
De medicinske afsnit i Herning og Holstebro er organisatorisk samlet i én afdeling. Afdelingen varetager den medicinske funktion for ca. 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland. Der er fælles afdelingsledelse bestående af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske.
I Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest findes alle grenspecialer indenfor intern medicin fordelt på matriklerne i Holstebro og Herning, undtaget kardiologi som er en selvstændig afdeling. Afdelingen har 108 senge med fordelingen 32 i Herning og 76 i Holstebro. Afdelingens samlede aktivitet i 2019 var 78000 ambulante besøg og 12200 udskrivninger.
Der er etableret akutafdeling ved Hospitalsenheden Vest med en større enhed tilknyttet i Herning og en mindre enhed i Holstebro. I Herning modtages de akutte patienter i Akutafdelingen, mens de akutte visiterede medicinske patienter i Holstebro modtages i Medicinsk Modtageafsnit.
I Medicinsk Afdeling har vi konstant fokus på at blive bedre i planlægningen af vores patientforløb, således at patienten får den bedste behandling og pleje. Vi arbejder meget målrettet med patient-/pårørende-inddragelse, og aktuelt har vi også fokus på implementering af den patientansvarlige læge.
Planlægningen af det nye hospital i Gødstrup er i fuld gang, og medarbejderne er stærkt inddraget i processen, og her spiller afdelingens læger en stor rolle i planlægningen af udflytningen, som forventes at ske i løbet af 2021.
Endokrinologisk funktion
Endokrinologien i Hospitalsenheden Vest er en del af Medicinsk Afdeling. Der er endokrinologisk funktion i både Herning og Holstebro med hovedvægten i Herning.
Afdelingen har regionsfunktion i insulinbehandling af gestationel diabetes i samarbejde med Aarhus Universitetshospital (AUH). Herudover modtager ambulatoriet henvisninger fra primær sektor, når der mistænkes endokrinologisk sygdom. I ambulatoriet følges kroniske hormonsygdomme i henhold til specialevejledning, herunder ca. 300 insulinpumpebehandlede diabetespatienter. Visse hypofyse og binyrelidelser ses i et velfungerende samarbejde med AUH.
Der er ca. 9000 årlige ambulante kontakter i endokrinologisk område.
Endokrinologisk lægebemanding
Den endokrinologiske funktion i Hospitalsenheden Vest varetages af fem speciallæger med dig som den sjette. Der er hoveduddannelsesforløb i endokrinologi med funktion i Herning første og femte år.
Afdelingslægens funktion
Vi søger en speciallæge, som brænder for sit fag, og som ønsker at tage ansvar. Ikke bare for den enkelte patient, men også for afdelingen. Speciallægen skal være med til at udvikle afdelingen, så patienterne får den behandling af høj faglig standard, som tilgodeser patientens ønsker og behov.
Dit primære arbejdsområde vil være i det ambulante område, hvor arbejdet tilrettelægges sammen med afsnittets øvrige speciallæger og faggrupper og ud fra afdelingens samlede driftsbehov.
Målet er at sikre højst mulig kvalitet i patientbehandling under skyldig hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse, produktion og dokumentation. Vi arbejder på tværs af faggrupper og specialer til patientens bedste.
Hospitalsenheden Vests overordnede værdier er dialog, dygtighed og dristighed, og det forsøger vi at konkretisere.
Vi forventer
At du altid sætter patienten først i en travl hverdag og deltager aktivt i vejledning af yngre kolleger. Du skal kunne arbejde i teams, både mono- og tværfagligt, både internt i afdelingen og med andre afdelinger og hospitaler. Du skal kunne kommunikere tydeligt i både tale og skrift.
Du skal kunne dokumentere bred og aktuel faglig efteruddannelse.
I Medicinsk Afdeling prioriterer vi forskning højt, og ansøgere med dokumenteret forskningsaktivitet vil blive foretrukket. Vi forventer, at den, der ansættes i stillingen, vil indgå aktivt i afdelingens forskningsaktivitet, ligesom vi ser meget positivt på deltidsfrikøb til selvarrangeret forskning.
Du bør i ansøgningen forholde dig til speciallægens syv roller, jf. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller, og bør i videst muligt omfang dokumentere dine kvalifikationer indenfor disse områder.
Vi kan tilbyde dig
Et udfordrende og udviklende speciallægejob med høj grad af selvbestemmelse og mulighed for at være med til at tilrettelægge din egen hverdag.
Du får mange gode kolleger, og vi har et stærkt fagligt miljø, hvor et balanceret forhold mellem privatliv, arbejde og efteruddannelse prioriteres højt. Vi har stort fokus på undervisningsmiljøet og har skemalagt undervisning to gange ugentligt.
Vagt
Afdelingslægen indgår i Medicinsk Afdelings bagvagtsfunktion.
Lægelige kvalifikationer
Der ønskes en ansøger med speciallægeuddannelse i intern medicin: endokrinologi.
Lægen skal i samarbejde med de øvrige speciallæger i afdelingen og Afdelingsledelsen medvirke til at optimere den intern medicinske funktion ved Hospitalsenheden Vest.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
Flere oplysninger om stillingen
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Nikolai Hoffmann-Petersen på tlf. 29464510 eller specialeansvarlig overlæge Jens Juel Christiansen på tlf. 51946195.
Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online på Regionens hjemmeside,www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Vedhæftede dokumenter skal være i pdf- eller word-format.
Din ansøgning vil vi gerne modtage senest søndag den 13. september 2020.
Stillings- og funktionsbeskrivelse