Tre uddannelsesstillinger til specialpsykologi i psykiatri AUH Psykiatrien i Skejby søger pr 1. december 2020 tre autoriserede psykologer, som har lyst til at uddanne sig til specialpsykolog i psykiatri.

Dette job er udløbet
Specialpsykologuddannelsen er en 4-årig videreuddannelse for autoriserede psykologer, der ønsker at specialisere sig indenfor voksenpsykiatri. Den består af en 1-årig introduktionsstilling og en 3-årig hoveduddannelsesstilling.
Under uddannelsen vil du have kliniske ansættelser på ambulatorier og sengeafsnit på henholdsvis; Afdeling for Depression og Angst, Afdeling for Psykoser samt Retspsykiatrisk Afdeling. Du vil under hele uddannelsen modtage supervision og vejledning og desuden deltage i landsdækkende kurser.
Uddannelsen sikrer en grundig klinisk uddannelse, hvor der opnås kompetencer i forhold til udredning og behandling af psykopatologi hos voksne.
Der opnås desuden forståelse for organisering af arbejdet i psykiatrien såvel lokalt som på landsplan. Desuden opnås kendskab til relevant lovgivning og tværsektorielt samarbejde.
Arbejdet i psykiatrien, AUH, Skejby er kendetegnet ved et godt tværfagligt samarbejde på højt fagligt niveau. Som psykolog ansat i en uddannelsesstilling indgår man i det enkelte afsnits medarbejdergruppe og knyttes uddannelsesmæssigt til det lokale og nationale netværk af uddannelsespsykologer i voksenpsykiatri.

Der er udarbejdet uddannelsesprogram med forløbsplan for de tre stillinger.

Se endvidere Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri samt Målbeskrivelsen for specialpsykologuddannelsen i psykiatri.

Her kan du læse mere om Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Uddannelsesansvarlig specialpsykolog i Afdeling for Depression og Angst, Vibeke Hansen tlf.  7847 2320

Uddannelsesansvarlig specialpsykolog på Retspsykiatrisk Afdeling, Anne Henriksen tlf. 9116 8859

Uddannelsesansvarlig specialpsykolog i Afdeling for Psykoser, Karen Marie Gjengedal tlf. 4082 4738.

Ansøgningsfrist er den 4. september 2020

Ansøgning skal indeholde dokumentation af uddannelse og autorisationsbevis samt en prioritering af de tre uddannelsesforløb.

Samtaler forventes afholdt i uge 37-42

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.