Christian Jensen, hvad er det første, du gør, når du møder på arbejde?

»Jeg tænder for musikken i venteværelset. Den, der møder først ind, bestemmer musikken. Jeg er født i 1963, så jeg hører 70’er rock. Det er ikke alle, der er lige store fans af det.«

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

»Alsidigheden. Dagen i dag ligner ikke i går og kommer heller ikke til at ligne i morgen. Det er en floskel at sige det om almen praksis, men det er sandheden.«

Kan du nævne en god oplevelse den seneste uge?

»I sidste uge havde jeg en patient, som er flyttet fra Præstø til Kalundborg, men som stadig har mig som læge. Jeg sagde, at det var på tide at finde en anden praktiserende læge, der var tættere på hende. Det ville hun ikke, for hun var kommet hos mig, siden hun var barn og ønskede at fortsætte sådan. Det bliver man altså glad for. Det er et privilegium at lære folk at kende på den måde, og at de har tillid til, at vi kan forstå dem.«

Hvad er det værste ved dit arbejde?

»At hele sundhedsvæsenets dysfunktion drypper ned på almen praksis. Når sygehusene eller specialpraksisserne ikke kan få aflsuttet en patient ordentligt, havner det på mit skrivebord. Jeg har ikke noget imod at løse det, men det kan jeg ikke altid. Det gør os til bundkarret for sundhedsvæsenet.«

Kan du nævne en dårlig oplevelse den seneste uge?

»En af mine patienter, der har en historie med blodpropper, fik ondt i sit ben, mens han var i Jylland. Han fik taget en blodprøve derovre, der ikke viste tegn på blodprop. Men smerterne fortsatte, så jeg henviste ham til en scanning på sygehuset, da jeg mistænkte, at det alligevel var en blodprop. Han blev sendt hjem fra sygehuset uden scanning, fordi den første blodprøve ikke viste noget. Det er et klassisk eksempel på, at specialisterne mener, at de er klogere end egen læge. Det er frustrerende.«

Hvilke fordomme møder du ift. dit speciale?

»At vi ved meget lidt om det hele, men dybest set ved vi ingenting om noget. Det er bestemt ikke sandt. Det er nok faktuelt rigtigt, at vi videnskabeligt set ikke ved så vanvittigt meget om alt, men vi møder mange forskellige patienter på daglig basis, hvilket giver os en vigtig klinisk erfaring.«

Hvorfor blev du læge?

»Jeg kan faktisk ikke huske det. Det var ikke, fordi jeg brændte for at redde verden, men som barn ville jeg gerne være jurist. Det er vel en fællesnævner, at jeg har en retfærdighedsfølelse over for andre mennesker. Jeg har følt mig kaldet til at tale andres sag, hvilket dybest set er ligesom at være i almen praksis.«

Hvor meget arbejder du om ugen?

»Jeg arbejder i en delepraksis. Så jeg har tre arbejdsdage om ugen. Jeg møder 7.15 og går hjem 15/15.30. Det giver mig tid til at være akutstuelæge på det lokale plejehjem, lægevagt, formand for det lokale lægelag, klyngekoordinator i Vordingborg Kommune og Røde Kors-delegeret. At være i delepraksis giver frihed til at kunne være katastrofelæge, selvom det kræver meget planlægning. Mine kolleger støtter mig og mine patienter og er meget søde og forstående. Jeg har nogle patienter, der har sagt, at deres forhøjede blodtryk falmer noget ift. eksempelvis druknende flygtninge eller jordskælvsofre, men det er to vidt forskellige ting. For mig betyder fru Hansens høje blodtryk lige så meget.«

Jeg kan godt lide at lave noget praktisk, hvor jeg ikke skal bruge mit hoved. Så slår jeg min 7.500 kvm store græsplæne på min havetraktor

Hvad ville du være, hvis du ikke skulle være læge?

»Så skulle jeg være præst. Ikke fordi jeg tror på gud – jeg er ateist – men det at blive indlemmet i folks liv, tanker, glæder og sorger minder på mange måder om det, vi oplever i almen praksis. Jeg ville gerne have den menneskelige side af præstegerningen, men ikke alt det ceremonielle halløj.«

Hvis du var sundhedsminister, hvad ville du så gøre?

»Jeg ville arbejde benhårdt på at gøre sundheden borgernær. Jeg vil vende sundhedspyramiden på hovedet og føre ressourcerne helt ud i kommunerne. Sundhedsøkonomien skal følge borgeren. Hvis ikke vi er tilfredse med det, vi får, der hvor borgeren skal hen i sundhedsvæsenet, så vil vi ikke betale for det.«

Hvad savner du i sundhedsvæsenet lige nu?

»Samlingskraft. Det sammenhængende patientforløb er blevet en floskel, og jeg savner reelt indhold i det og en vilje til, at det gennemsyrer alt. Jeg synes stadig, at der er for meget system i det her, som eksempelvis DRG-afregningsmodellen. Det er en dum idé at have en afregningsmodel, hvor for mange skal slås om for få penge. Jeg kunne tænke mig, at man lagde sig i selen og satte patienten eller den primære sundhed i fokus. Der er der, det starter, og der, det slutter.«

Hvad er din faglige kæphest?

»At man skal opføre sig fagligt ordentligt. Altså at man skal være grundig og udføre sit arbejde ordentligt eller tilstrækkeligt. Det er jeg opdraget til gennem min tid på sygehusene, og det har jeg taget med mig videre.«

Hvad er det bedste råd, du har fået af en kollega?

»Man skal altid være ærlig overfor sig selv i sit faglige arbejde. Det handler grundlæggende om ikke at lyve. Hvis man er usikker på noget, eller der er noget, man ikke synes, der har været godt nok, så skal man være ærlig omkring det, for ellers får det konsekvenser for ens faglighed.«

Færdiggør sætningen: Efter en hård arbejdsdag kan jeg godt lidt at… 

»Have fri! Jeg elsker at tage på arbejde, men jeg elsker også at holde fri. Jeg kan godt lide at lave noget praktisk, hvor jeg ikke skal bruge mit hoved. Så slår jeg min 7.500 kvm store græsplæne på min havetraktor.«

Hvem giver du stafetten videre til?

»Jeg giver stafetten videre til en akutmediciner. Jeg vil gerne vide, hvorfor ventetiden på behandling i akutmodtagelsen/skadestuen er steget så meget. Dengang jeg arbejdede på et sygehus i 1990’erne, var ventetiden maksimalt en time. I dag er ventetid på behandling på mellem fem og seks timer ikke usædvanlig. Patienterne er givetvis blevet flere, men det er sygehuset personaleressourcer også.«