720 personer bliver hvert år diagnosticeret med helvedesild på de danske hospitaler. Det viser et nyt ph.d.-studie, som bl.a. har kortlagt forekomsten af helvedesild i den danske befolkning ved at analysere data fra det danske landspatientregister fra 1994 og frem til 2012. Antallet af nye sygdomstilfælde var stabilt over perioden, og endvidere fremgik det tydeligt af studiet, at diagnoseraten steg med alderen. Således diagnosticeredes seks pr. 100.000 danskere under 50 år årligt med helvedesild, mens det gjorde sig gældende for 92 pr. 100.000 danskere på 90 år og opefter.
Forekomsten af helvedesild i Danmark har ikke tidligere været kendt, og kendskabet til tallene kan derfor potentielt være et vigtigt bidrag i beslutningsprocessen omkring en bedre forebyggelse af sygdommen i Danmark, siger studiets førsteforfatter Sigrún Schmidt fra Klinisk Epidemiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
»Der findes f.eks. en vaccine, der beskytter mod helvedesild. I dag udbydes den ikke gratis. Det er nødvendigt at kende til forekomsten af helvedesild og dens komplikationer for at kunne beregne, om der er en gevinst ved udbyde vaccinen gratis til nogle grupper i befolkningen fremover. Vores studie bidrager med tal i hospitalssektoren, hvilket formentlig inkluderer de sværeste tilfælde af helvedesild.«
Helvedesild er en tilstand, som oftest rammer personer med et svækket immunforsvar. Sygdommen skyldes infektion med skoldkoppevirus, som ligger latent i nervebanerne og kan bryde ud, når immunforsvaret af den ene eller den anden grund svækkes. Da de fleste danskere har haft skoldkopper i barndommen, er næsten alle i risiko for at få helvedesild. Studiet viser, at de patienter, der blev diagnosticeret med helvedesild på de danske hospitaler i perioden ofte havde komplikationer som følge af sygdommen.
»Omkring en tredjedel af de undersøgte patienter havde komplikationer hyppigst i form af helvedesild i øjet eller i nervesystemet. Forekomst af konkurrerende lidelser hos patientgruppen var ligeledes høj. F.eks. havde lidt over en femtedel af patienterne tidligere eller nuværende kræftsygdom, og lidt under en femtedel en autoimmun sygdom som leddegigt og inflammatorisk tarmsygdom,« siger Sigrún Schmidt.
De fleste patienter med helvedesild diagnosticeres ved egen læge. Studiet har udelukkende undersøgt forekomsten af helvedesild på danske hospitaler, da de tilsvarende data for almen praksis ikke foreligger. Resultaterne beskriver af denne grund kun de mest avancerede sygdomstilfælde og kan ikke anvendes til at give en fyldestgørende karakteristik af den belastning sygdommen påfører samfundet.
Studiet har ydermere sammenlignet indlæggelsesraten for helvedesild med andre europæiske studier og fandt, at patienter på danske hospitaler havde færre komplikationer, en lavere grad af udvalgte risikofaktorer og en kortere indlæggelsestid sammenlignet med patienter på sydeuropæiske hospitaler.
Disse resultater indikerer, ifølge Sigrún Schmidt, at der indlægges flere personer med mild helvedesild i Danmark end i Sydeuropa. Forskellene landene imellem kan dog have sit udspring i andre faktorer, f.eks. forskelle i adgang til sundhedsvæsenet, sundhedssøgende adfærd eller livsstil.
»Vi ved, at immunsvækkende tilstande påvirker risikoen for helvedesild, men kendskabet til andre risikofaktorer er ikke velbeskrevet. Så som del af min ph.d. skal jeg til London School of Hygiene and Tropical Medicine, hvor jeg sammen med britiske forskere skal undersøge om f.eks. stress, rygevaner og alkoholforbrug påvirker risikoen for helvedesild,« siger hun.
Sigrún Schmidt præsenterer studiet på en oral postersession på EADV-kongressen.
