Bevillingerne til sundhedsvæsnet skal vokse i samme takt, som den demografiske udvikling tilsiger, og magten i sundhedsvæsnet skal tilbage til sundhedspersonalet. Det mener partiet Klaus Riskær Pedersen, der desuden vil skrue op for tobaks- og alkoholafgifterne og ned for bureaukratiet. »Vi skal have mindre bureaukrati og mere selvbestemmelse i sundhedsvæsnet, så motivationen kommer tilbage,« siger Søren Søfelt, der er partiets nyudnævnte sundhedsordfører. »Mange føler sig demotiverede, fordi der bliver sparet og sparet. Samtidig har vi et demografisk pres, der øges...
