På Aarhus Universitetshospital har der tidligere været en gruppe patienter, som ikke kunne tåle fuld bedøvelse og hvor karrene i lysken var for snævre til at tilbyde en stentklap-operation.

Men ved at gå ind gennem armhulen i lokalbedøvelse kan Aarhus Universitetshospital som nogle af de første på verdensplan nu tilbyde en ny kunstig hjerteklap til denne patientgruppe.

»Derudover kan nogle af de patienter, vi tidligere lagde i fuld bedøvelse og lavede et hul på ved hjertespidsen, behandles med det nye indgreb. Samlet set er der nok 10-15 patienter på Aarhus Universitetshospital, der årligt vil have glæde af den nye operationstype,« siger Christian Juhl Terkelsen, overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Han fortæller at der i løbet af de næste seks uger er linet yderligere tre operationer op.

Han er en af to hjertelæger på afdelingen, der sammen med tre kirurger står bag operationen, der udføres i tomands-team med tre specialsygeplejersker tilknyttet.

Økonomisk gevinst

Den første patient, der er blevet opereret med den nye metode, er 96-årige Martha Marie Jensen, der i et interview med Aarhus Universitetshospitals egen kommunikationsafdeling giver udtryk for en mærkbar forbedring af livskvaliteten.

»Min mand ligger oppe på kirkegården, og der er ikke mere end en kvart kilometer derop. Før skulle jeg hvile tre gange for at gå derop, men nu kan jeg gå turen uden at hvile. Det er jeg taknemmelig for,« siger hun.

Og selvom operationen ifølge Christian Juhl Terkelsen har »enorm betydning for patienternes livskvalitet«, og patienterne generelt lever længere, er der også en økonomisk samfundsgevinst at hente.

»Martha blev indlagt 15 gange hen over sommeren med vand på lungerne, og så er det altså billigere at sætte en hjerteklap ind. Siden operationen har hun været her en enkelt gang ambulant, men der har ikke været de samme problemer. Så samfundsøkonomisk er der en gevinst at hente,« siger Christian Juhl Terkelsen.

Han har også tidligere indopereret en kunstig hjerteklap hos en patient på 99 år, der i dag er fyldt 101 år. Dengang ved at gå ind fra lysken. En operationstype der indtil nu har tegnet sig for 180-190 af universitetshospitalets 200 årlige stentklap-operationer.

»Vi tager selvfølgelig ikke svært demente eller kræftsyge patienter med kort levetid i betragtning. Men tror vi på, at patienten kan leve minimum fem-seks år, så giver vi dem tilbuddet om en ny kunstig hjerteklap. Alternativet er jo, at borgere som Martha skal have konstant hjælp i hjemmet og køres i pendulfart til og fra sygehuset,« siger Christian Juhl Terkelsen.

Ud over stentklap-operationerne fra lyske og armhule gennemføres der også 10-20 stentklap-operationer på Aarhus Universitetshospital, hvor lægerne går gennem f.eks. hjertespidsen, kravebenet eller brystbenet, hvilket kræver fuld bedøvelse.