»Ministeriet beklager den meget korte høringsfrist.« Sådan lød afskedssalutten i et høringsbrev, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i december sidste år sendte til parterne i en sag, der handlede om at ændre den økonomiske rammeaftale for specialsygehuse. Høringsfristen var på tre dage. Og selvom undskyldningen nederst på ministeriets brevpapir hører til sjældenhederne, er det langtfra enestående, at organisationer som Lægeforeningen og Danske Patienter ikke får tilstrækkelig tid til at udforme et brugbart høringssvar. Administrerende direktør i Lægeforeningen, Bente Hyldahl Fogh,...
