Danske Regioners magtfulde Koordineringsråd for ibrugtagning af ny sygehusmedicin (KRIS) er de rette til at træffe beslutninger om hvornår, ny medicin skal tages i brug på danske sygehuse. Det understreger sundhedsminister Astrid Krag (SF), som i et skrifteligt svar til Danske Folkepartis Liselott Blixt afviser at blande sig i rådets arbejde. »Jeg er tryg ved, at KRIS håndterer denne opgave på fornuftig vis, og jeg vil som sundhedsminister ikke blande mig i de faglige vurderinger og kriterier, som lægges til grund for disse beslutninger,«...
