Psykolog/primærbehandler i vikariat til Psykiatrisk Klinik, Køge Vil du være primærbehandler i psykiatrien hos os?

Dette job er udløbet

Til Psykiatrisk Klinik Køge søger vi en psykolog til et 1-årigt barselsvikariat, da vores nuværende psykolog går på barsel i slutningen af juni. Der er tale om en fuldtidsstilling med fremmøde alle hverdage, men uden vagter.

Psykiatrisk Klinik Køge behandler fortrinsvis borgere som lider af depression, angst og personlighedsforstyrrelser og som ikke samtidig har en psykoseproblematik. De patienter, der behandles i Psykiatrisk Klinik Køge, skal kunne profitere af et terapeutisk tilbud, individuelt eller i gruppe, – som oftest gives samtidig med psykofarmakologisk behandling.

Der er tale om et lille team med 1½ sekretær, en psykolog, to sygeplejersker og tre deltidsansatte speciallægekonsulenter samt en afsnitsansvarlig overlæge.

Vi søger en veluddannet psykolog, meget gerne med bred psykiatrisk erfaring og meget gerne med en psykoterapeutisk uddannelse inden mentaliseringsbaseret terapi, idet du som primærbehandler i klinikken kommer til at arbejde selvstændigt med bl.a. psykoedukation og med støttende samtaler og terapi, individuelt og i grupper. Gode samarbejdsevner vægtes meget højt.

Psykiatrisk klinik er et af behandlingstilbuddene i Psykiatrien Øst. Vi har til huse i Køge, hvor vi bor i en velindrettet klinik med gode enkeltmandskontorer.

Psykiatrien Øst består i dag af tre sengeafsnit og Den Psykiatriske Akut Modtagelse (PAM), to distriktspsykiatrier og to psykiatriske klinikker.

Der kan læses mere om Psykiatrien i Region Sjælland og Psykiatrien Øst på www.regionsjaelland.dk

Har ovenstående fanget din interesse, og vil du vide mere om stillingen og afsnittet, kan du ringe til overlæge Susanne Bech-Hansen, 58 53 77 40.

Vi lønner efter gældende overenskomst. Der indhentes rutinemæssigt straffeattest og børneattest på alle ansøgere, der indstilles til en stilling i Region Sjælland.

Psykiatrien Øst er røgfri.

Ansøgningsfrist 10.04.17

Ansættelsessamtaler i uge 16

Kontaktperson(er):
Navn: Susanne Bech-Hansen
Email: sbec@regionsjaelland.dk
Telefon: 58 53 77 33