Introduktion til akutmedicin? Reservelæge/1. reservelæge til Akutafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Køge Alle slags patienter, alle slags tilstande - på alle tider af døgnet. Dét er akutmedicin.

Dette job er udløbet

Vi søger en læge, der ønsker at arbejde med akutte patienter, der enten er kommet til skade, indbringes via 112 eller er henvist til vurdering/indlæggelse.

Du kan forvente

  • Enestående mulighed for at få mere erfaring med en bred vifte af akutte tilstande
  • Funktion både som modtagende læge, men også som den overordnet ansvarlige koordinerende læge
  • Udvikling af dine evner som kliniker, leder og vejleder
  • Strukturereret uddannelsesprogram for introduktion til akutmedicin over 12 måneder
  • Personlig vejledning, struktureret evaluering og dokumentation af opnåede kompetencer
  • På længere sigt gode muligheder for videreuddannelse inden for akutmedicin, enten i Danmark eller i udlandet
  • Et solidt grundlag for at søge videre ind i et andet speciale
  • Et inspirerende og sjovt, men også travlt arbejdsmiljø

Vi forventer at du

  • Har god klinisk erfaring inden for akutområdet, herunder fra fx intern medicin, kirurgi, ortopædkirurgi, almen medicin eller anæstesiologi
  • Vil lære en masse nyt, særligt inden for de områder, hvor du ikke har så meget erfaring
  • Kan tage ansvar og skabe gode patientforløb, samtidig med at der holdes flow i afdelingen
  • Som minimum har autorisation til ”selvstændigt virke” og gerne gennemført introduktionsstilling i et relevant speciale
  • Har udpræget talent for samarbejde, både med de nærmeste kolleger, men også med specialafdelingerne

Arbejdstilrettelæggelsen

Du kommer til at indgå i mellemvagtslaget, der har tilstedeværelse i toholdsdrift – 8-skiftet. Vagtlaget består af læger enten i hoveduddannelse i almen medicin eller læger med særlig interesse for akutmedicin, som har en kortere eller længere ansættelse i afdelingen.

Der er et forvagtslag af modtagelæger og en speciallæge i bagvagt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker som reservelæge/ 1. reservelæge alt efter dine kvalifikationer. Ansættelsesvarighed som udgangspunkt 12 måneder og vilkår følger overenskomstens aftaler.

Stillingen er uklassificeret, men man følger et 12-måneders uddannelsesprogram og opnår derved erfaring og kompetencer i akutmedicin svarende til, hvad man opnår i tilsvarende introduktionsstillinger i etablerede specialer.

Samtaler 27.03.17 mellem kl. 9 og 11.

Kontaktperson(er):
Navn: Dan Brun Petersen
Email: dabp@regionsjaelland.dk
Telefon: 47 32 14 01