Almen medicin speciallæge til Nuuk Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk har stilling ledig som speciallæge i almen medicin

Dette job er udløbet

Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk er fysisk placeret i forbindelse med landshospitalet, Dronning Ingrids Hospital, (DIH) i Nuuk. Sundhedscenteret er et moderne sundhedscenter der varetager den primære sundhedstjeneste for Nuuk sundhedsdistrikt samt tilknyttede bygder. Vi er 8 speciallæger i almen medicin og 5 uddannelseslæger klinikken. Vi tilstræber at blive 10 speciallæger og 4 uddannelseslæger

Sundhedscenteret minder i dagligdagen om en dansk almen praksis, herudover har vi hele døgnet vagtlæge og skadestuefunktion, som på skift varetages af læger ansat på sundhedscenteret. Dette medfører at stort set alle typer af patienter modtages og bliver behandlet eller visiteres til DIH. Vi garanterer en udfordrende arbejdsdag der vil være udviklende og udfordrende både fagligt og personligt. En forudsætning for en god arbejdsdag er at du evner at indgå i et samarbejde med forskellige faggrupper.

Uddannelse af yngre læger. Vi er i samarbejde med DIH godkendt til uddannelse af speciallæger i almen medicin. Den lægelige videreuddannelse i Grønland tilrettelægges i samarbejde med videreuddannelses-sekretariatet i Region Syd, Vejle. Obligatoriske kurser i introduktionsforløbet vil blive afholdt i Nuuk.

Du vil opleve at Nuuk er en moderne hovedstad midt i den storslåede grønlandske natur. Byen med dens 17.000 indbyggere giver gode rammer for både enlige, par og børnefamilier. Med gode indkøbsmuligheder, restauranter, cafeer, kultur- og sportsfaciliteter, behøver du ikke være til ekstremsport og polareventyr for at nyde din hverdag. Især børnefamilier nyder godt af de muligheder Nuuk tilbyder. Gode skoler, institutioner og korte afstande, betyder at du slipper for spildtid i trafikken og kan fokuserer på det vigtige.

Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og Lægeforeningen. Udgifter til gennemførelse af de obligatoriske kurser afholdes af midler fra en central pulje.

Rejse og boligforhold:
Fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning fra Danmark, Norge, Sverige, Færøerne eller Island til Grønland, og efter endt ansættelse fri fratrædelsesrejse og bohaveflytning retur.
Der stilles bolig til rådighed for hvilken der betales efter gældende regler. Som følge af boligsituationen må vakantindkvartering påregnes i ventetid på permanent bolig.

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at der skal søges arbejdes-og opholds tilladelse. Ansøgning kan ske på følgende link https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/groenland/arbejdsophold_groenland/groenland.htm#d

Ansøgning bilagt kopi af dansk autorisation og relevante bilag sendes til PERSONALE@PEQQIK.GL
Bolig- reference og oplysningsskema samt MRSA erklæring. Skemaerne kan hentes direkte fra http://peqqik.gl/Footerpages/Uddannelse/Ansaettelse_i_sundhedsvaesenet.aspx?sc_lang=da-DK

Ansøgningsfrist: 20. marts 2017

Kontakt/Information:
Oplysninger om stillingen kan indhentes hos:
Ledende regionslæge Jesper Olesen på tlf.: +299 53 05 08 eller på e-mail: JEOL@PEQQIK.GL
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Gitte Johnsen Lynge på tlf. +299 34 42 15 eller på e-mail: GIJO@PEQQIK.GL