Reservelæge ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Dette job er udløbet

Ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, er to uklassificerede stillinger som reservelæge ledige til besættelse 1. juni 2017 eller efter aftale. Stillingerne er tidsbegrænsede og udløber ét år efter ansættelsesdato.

Klinisk Epidemiologisk Afdeling indgår i Akut Centret på Aarhus Universitetshospital. Afdelingen er en forskningsafdeling og førende inden for Klinisk Epidemiologi.

Klinisk Epidemiologisk Afdeling har som mål at drive fri og uafhængig forskning på højt internationalt niveau. Afdelingen har desuden et tæt samarbejde med en række nationale og internationale partnere, og der lægges vægt på, at ansøgerne har gode samarbejdsevner, evner for koordinering samt forståelse for at arbejde med tidsfrister.

Opgaver

  • færdiggørelse af igangværende projekter
  • vejledning af ph.d.-studerende og forskningsårsstuderende
  • løsning af arbejdsopgaver for Klinisk Epidemiologisk Afdeling

Kvalifikationer
Stillingerne ønskes besat med ansøgere, der har erfaring inden for klinisk epidemiologi og kendskab til biostatistiske metoder.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Henrik Toft Sørensen på 87 16 82 15 eller administrativ leder Tove Nilsson på 87 15 58 73.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.