Afdelingslæge til Ambulatorium for Mani og Depression, AUH Risskov Afdelingslæge søges til Ambulatorium for Mani og Depression, Afdeling Q, AUH Risskov. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. april 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Vi søger en engageret speciallæge, der vil være med til at videreudvikle vort ambulatorium for Mani og Depression (AMD), hvor vi tilbyder ambulant udredning og behandling af voksne patienter med affektive sindslidelser.

Afdeling Q er en uddannelsesaktiv afdeling med et godt lægefagligt og kollegialt miljø. Afdelingen lægger vægt på at fastholde et højt fagligt akademisk niveau samt et aktivt forskningsmiljø.
Afdelingens medarbejderstab omfatter ca. 350 fuldtidsstillinger, heriblandt
20 speciallæger i psykiatri, 15-19 yngre læger i uddannelsesforløb og ca. 55 psykologer.

Ambulatoriet hører ledelsesmæssigt under afdeling Q, der desuden omfatter 5 sengeafsnit og to klinikker. Der henvises i øvrigt til www.AUHRISSKOV.DK

Ambulatoriet varetager både hoved- og regionsfunktion og arbejder med integrerede medicinske og psykologiske behandlingstilbud, herunder psykoedukation og psykoterapi, såvel individuelt som i grupper. Ambulatoriets personale er læger, psykologer, sygeplejersker og sekretærer, som indgår i et tværfagligt samarbejde om behandling, undervisning og forskning.

Ambulatoriet har fokus på specifik behandling for hhv. patienter med unipolar og bipolar lidelse, hvorfor behandlingsteamene er opdelt indenfor disse diagnoser. Det drejer sig om patienter både med og uden comorbiditet ift. den affektive lidelse – både psykiatrisk (angst, personlighedsforstyrrelser, ADHD, autismespektrumforstyrrelser) og somatisk. Vi har senest overtaget opgaven med de ældrepsykiatriske patienter med samme diagnoser og er fortsat i gang med integration af denne opgave ind i de eksisterende behandlingsteams.
Vi varetager endvidere behandling på regionsfunktionsniveau for disse pt. grupper – ligesom vejledning af gravide og ammende med affektiv lidelse.
Derudover varetager ambulatoriet også udredningsopgaven for afdeling Q, ECT behandling for hele Risskov samt den neuropsykiatriske udredningsopgave på regionsfunktionsniveau for afdeling Qs målgruppe.
Stillingen som afdelingslæge er knyttet til det ene af de to teams, der behandler patienter med unipolar depression.
Ambulatoriet tilbyder gode faglige udviklingsmuligheder på et højt specialiseret niveau.
Vi deltager i et nationalt og internationalt forskningssamarbejde.

Ansøger vil ledelsesmæssigt referere til ambulatoriets ledelse, som omfatter en overlæge, en ledende sygeplejerske og en ledende psykolog, og med primær reference til overlægen.

Afdelingslægens opgaver vil omfatte følgende:

  • Selvstændig varetagelse af diagnostisk udredning, patientbehandling og visitation.
  • Tværfagligt samarbejde med teamets sygeplejersker og psykologer, der varetager opgaven som primærbehandlere.
  • Understøttelse af afdelingens aktive uddannelseskultur og selvstændig varetagelse af undervisning, supervision og vejledning af læger, lægestuderende og andre faggrupper.
  • Deltagelse i bagvagtslaget på tværs af Risskov.

Kvalifikationskrav:
Faglige:

  • Speciallægeautorisation i psykiatri
  • Bred almenpsykiatrisk viden og erfaring
  • Erfaring med psykopatologi, psykofarmakologi og psykoterapi specielt inden for det affektive diagnoseområde.
  • Undervisningserfaring
  • Interesse for klinisk psykiatrisk forskning

Personlige:

  • Positivt menneske med klare holdninger.
  • Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere
  • Evne til at formidle faglig identitet og holdninger til personalegruppen herunder specielt yngre læger

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til overlæge Inger Brødsgaard, AMD, tlf. 78 47 24 81 / mail inger.brodsgaard@ps.rm.dk eller til ledende overlæge Poul Erik Buchholtz tlf. 78 47 21 09 eller mail poulhans@rm.dk

Ansøgning
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller i henhold til Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland. Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer skal udfyldes og motiveret ansøgning og CV sendes via nedenstående link.

Ansøgningsfrist mandag d. 10 marts 2017

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=yOT1q5gLYlU]