Introduktionsstilling, Nyresygdomme En introduktionsstilling (6620-20-01-i-04) på Nyresygdomme er ledig til besættelse pr. 1. juni 2017 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Nyresygdomme er en nefrologisk specialafdeling med landsdelsfunktion for nyretransplantationsbehandling og behandling af specielle nefrologiske sygdomme, men da de nefrologiske patienter ofte har andre medicinske lidelser, er der rig mulighed for en bred uddannelse indenfor det medicinske speciale.

Stillingen har vagt på tjenestestedet. Vagtlaget består af minimum otte læger. Lægerne er opdelt i teams, der hver arbejder med delopgaver inden for nefrologien med henblik på at sikre et højt uddannelsesniveau. Rotation mellem funktioner med regelmæssige intervaller.

Der modtages udelukkende specialepatienter. Der er vagtfællesskab med Infektionssygdomme i tidsrummet kl. 23.00–07.00 og med Hud- og Kønssygdomme i tidsrummet 24.00-07.45 på hverdage og lørdage og 24.00-09.00 på søn- og helligdage – begge med lav vagtbelastning.

Afdelingens forskningslaboratorium ledes af klinisk professor i nefrologi, og der er tilknyttet ph.d.-studerende, forskningsårsstuderende og bioanalytikere. Der er således rig mulighed for at deltage i forskningsprojekter af forskelligt omfang både under og efter introduktionsstilling.

Der er til stillingen tilknyttet en hovedvejleder, og der vil være mulighed for at tilrettelægge et uddannelsesprogram efter dine specielle ønsker og behov.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Hvis du har lyst til at høre yderligere om afdelingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig yngre læge, afdelingslæge Anette Bagger Sørensen på  78 45 25 42 eller ledende overlæge, ph.d., MPA Stinne Kvist på 78 45 00 00 – kode 2400.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen.
På grund af spareinitiativer har berørte medarbejdere i Region Midtjylland fortrinsret til samtale ved ledige stillinger: Det betyder

  • at medarbejdere fra eget HMU område, som er i omplacering, har fortrinsret til samtale.
  • at medarbejdere fra andet HMU område, der er i omplacering har sekundær fortrinsret til samtale.
  • at fortrinsret til lederstillinger kun gælder ledere på samme stillingsniveau