Neuropsykolog til Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg En fast stilling som neuropsykolog ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. marts 2017. Stillingen er en deltidsstilling på 30 timer pr. uge.
Om stillingen
Vi søger en neuropsykolog, der har viden om det klassiske neurologiske område specielt indenfor demens.
Neurologisk Afdeling har aktuelt 4 psykologstillinger, heraf en er neuropsykolog.
De tre andre psykologstillinger er besat af kliniske psykologer på Vestdansk Center for Rygmarvsskade.
De primære opgaver vil være i relation til Hukommelsesklinikken. Derudover vil der være opgaver i de neurologiske specialeklinikker, hvor neuropsykologen skal bidrage med neuropsykologisk udredning af ambulante patienter, tilbagemelding til og sparring med henvisende speciallæger, rådgivning og information til patienter og pårørende, samt supervision af tværfagligt personale, der arbejder med indlagte og ambulante patienter.
Vi søger derfor en person med:
- Autorisation
- En specialist i klinisk neuropsykologi eller neuropsykolog på vej mod specialist
- Erfaring med demens
- Evne til at arbejde selvstændigt
- Gode formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt
Vi kan tilbyde:
- Et fagligt spændende og udfordrende arbejde med alsidige opgaver
- Mulighed for ekstern supervision
- Et godt og velfunderet tværfagligt samarbejde, hvor der vil være mulighed for sparring og deltagelse i kliniske undersøgelser sammen med speciallægen.
- Fleksible arbejdsrammer med mulighed for selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet.
Der kan rekvireres en stillingsbeskrivelse her.
Om afdelingen
Neurologisk Afdeling er geografisk adskilt i 2 centre med Center for Klassisk Neurologi, Regionshospitalet Viborg og Vestdansk Center for Rygmarvsskade, beliggende ved Søndersø i Viborg. Neurologisk Afdeling i Viborg har hovedfunktion indenfor en de neurologiske sygdomme. Afdelingen varetager undersøgelser, diagnostik, behandling, pleje, neurorehabilitering og opfølgende kontrol af patienter med neurologiske lidelse hovedsagelig fra Hospitalsenhed Midts optageområde på ca. 250.000 indbyggere.
Sengeafsnittet i CKN har 16 senge, fordelt på 2 sengeafsnit, med 4 hovedfunktionssenge til patienter med følger efter akut apopleksi og som genoptrænes i et tæt samarbejde mellem afdelingen og kommunerne, idet der er etableret et tværfagligt udgående apopleksiteam. Desuden er der 12 alment neurologiske senge. Der er et stort ambulatorium med akutklinik, udredningsambulatorium og specialeklinikker. Afdelingen er udpeget til at være Center for Klassisk Neurologi med hovedvægt på de klassiske neurologiske sygdomme.
Derudover findes i afdelingen et neurofysiologisk afsnit og neuropsykologisk funktion.
VCR har højt specialiseret funktion i Vestdanmark med rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Der er 35 senge, fordelt på 2 afsnit, og et ambulatorium. Rehabiliteringen varetages at et tværfagligt behandlerteam.
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.250 ansatte samt et budget på ca. 2,4 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Neurologisk Afdeling.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge Elias Raja Zakharia, tlf.: 7844 9657 eller oversygeplejerske Ulla Veng tlf.: 7844 6001
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde senest torsdag den 16. februar 2017.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer , vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale