Læge til introduktionsstilling, alment Skolebørns- & ungdomsafsnit Herning v/Børne- & Ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt
Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse fra 1. april 2017 eller snarest derefter.
Alment skolebørns- og ungdomsafsnit, Herning.
Skolebørns- og ungdomsafsnittet tilbyder introduktionsstilling med primær funktion på matriklen i Herning.
Stillingsopslaget henvender sig til alle læger med særlig interesse for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, samt lyst til faglig udvikling indenfor for børne- og ungdomspsykiatri og til at indgå i et tværfagligt samarbejde med andre specialiserede kliniske faggrupper, herunder speciallæger, socialrådgivere, psykologer, sygeplejersker og pædagoger.
Vi kan tilbyde en introduktion til det børne- og ungdomspsykiatriske speciale, indblik i specialets udredning, diagnostik og behandlingsmetoder samt udvikling af dine kompetencer bl.a. indenfor områderne samarbejde og kommunikation.
Stillingen rummer ½ år i henholdsvis skolebørns- og ungdomspsykiatrisk afsnit.
Afsnittet undersøger og behandler børn og unge i alderen 7 til 18 år (21 år) fordelt mellem ét skolebørnsafsnit (7-13 år) og ét ungdomsafsnit (14-18 år).
Afsnittene varetager udredning, diagnostik og behandling af børn og unge med blandede børne- og ungdomspsykiatriske lidelser, herunder autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, emotionelle og affektive forstyrrelser m.v. Ofte er tale om børn og unge med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komobiditet.
Der tilbydes:
- Bred indføring i børne- og ungdomspsykiatri
- Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af videndeling
- Tværfagligt samarbejde
- Mulighed for supervision
- Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
- Mulighed for at indgå i forskning
- Et godt arbejdsmiljø
- Samarbejde med andre specialer, særligt pædiatrien.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Overlæge Tine Vesterby, tinevest@rm.dk, tlf.: 7847 3600, afdelingssygeplejerske Lene Havn Bekmand Nielsen, lene.bekmand@ps.rm.dk, tlf.:7847 3461 eller afdelingssygeplejerske Kirsten Nøhr, kirsten.andresen@ps.rm.dk, tlf.: 7847 3601.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre læger. Mulighed for forhandling vedr. evt. kvalifikationstillæg og geografisk betinget rekrutteringstillæg (Herning).
Pr. 1.12.16 er der fælles for-vagts planlægning for hele BUC, som medfører at i-læge stillinger i Viborg og Herning også deltager i forvagt dækning i Herning og Risskov.
Læs mere om lægeuddannelsen i BUC (introduktionsuddannelsen) på centrets hjemmeside her.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 9. marts 2017.
Ansættelsessamtaler: Uge 11 eller 12
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Søg job”. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV). De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format. Skulle du have problemer med dette, så kontakt Lone Nielsen på tlf. 7847 3021.
BUC er en afdeling under Psykiatri og Social og varetager en tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt også voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen.
Vores personale samarbejder på tværs af enheder og matrikler. I alt består BUC af 8 enheder fordelt i Risskov, Viborg og Herning. Den overvejende del af vores behandling sker ambulant. De 4 hovedområder vi dækker er: Småbørn, skolebørn, unge samt Center for Spiseforstyrrelser. Størstedelen af personalet udgøres af professionelle behandlere, såsom læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Årligt startes ca. 4000 nye patientforløb, og der er kontakt med 6300 unikke cpr.nr. Centeret har et bruttobudget på 267 mio. kr. og har 562 medarbejdere.