Overlæge Klinisk Mikrobiologi (bakteriologi)
En stilling som overlæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. april 2017 eller efter aftale.
Stillingen er primært tilknyttet afdelingens bakteriologiske afsnit.
Overlægen tænkes at være hovedansvarlig for afdelingens diagnostik og rådgivning vedrørende bakteriel resistens og behandling af infektioner med særligt resistente bakterier. Ved specielle interesser og kompetencer kan andet fagområdeansvar eventuelt aftales. Overlægen skal derudover indgå i afdelingens daglige drift sammen med afdelingens øvrige speciallæger.
Ansøger skal være speciallæge i klinisk mikrobiologi og have dokumenteret erfaring med varetagelse af den diagnostisk bakteriologiske funktion. Herunder vil der særligt blive lagt vægt på erfaring og interesse for diagnostik af bakteriel resistens og rådgivning vedr. antibiotikabehandling på specialiseret niveau. Viden om og erfaring med cystisk fibrose mikrobiologi ses gerne. Ansøgere med dokumenteret videnskabelig aktivitet inden for fagområdet vil blive foretrukket. Ansøger skal kunne stimulere og fremme den faglige og videnskabelige udvikling i afdelingen, og forventes at kunne kvalitetssikre og vedligeholde ansvarsområdets mikrobiologiske undersøgelser og udvikle og implementere nye relevante analyser.
Overlægen skal indgå i afdelingens leder gruppe med reference til afdelingsledelsen, og vil blive bedømt inden for hver af de 7 lægeroller.
Klinisk Mikrobiologi har som universitetsafdeling en stor uddannelsesforpligtelse for yngre læger i introduktions- og hoveduddannelse til klinisk mikrobiologi. Ansøger skal have interesse for og evner til at indgå i undervisningen af yngre læger under speciallægeuddannelse.
Det forventes desuden at den, der ansættes i stillingen, deltager i afdelingens øvrige undervisningsaktiviteter såvel præ- som postgraduat, internt i afdelingen og ved rekvirerende afdelinger. Ansøger forventes at have gode samarbejdsevner og at kunne bidrage til et godt arbejdsmiljø i afdelingen.
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling varetager den Kliniske Mikrobiologi for hele Region Midtjylland. Afdelingen har overlæger i døgndækkende bagvagt alle ugens dage. Ansøger må være villig til at indgå i dette vagtlag i form af beredskabsvagt.
Overlægen forventes at have personlige værdier og en ledelsesstil, der stemmer overens med Region Midtjyllands værdigrundlag og Aarhus Universitetshospitals ledelsesgrundlag med de ledelsesprincipper, der er formuleret heri. Aarhus Universitetshospital og Region Midtjylland tilbyder og forventer, at den, der ansættes i stillingen, deltager i et lederudviklingsforløb.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for overlæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Yderligere oplysninger samt funktionsbeskrivelse for stillingen vil kunne indhentes hos ledende overlæge, dr.med., ph.d. Svend Ellermann-Eriksen på 78 45 56 00.
Sammen med ansøgningen skal der endvidere fremsendes et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Skemaet kan hentes her. Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Spørgsmål til fremsendelse af ansøgning, CV, øvrige bilag og skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan rettes til centersekretær Karin Dandanell-Fridthjof i Kræft- og Inflammationscentret på 78 45 01 52.
Ansøgning og CV samt andre relevante bilag indeholdende oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring, videnskabelig indsats m.v. stiles til ledende overlæge, dr.med., ph.d. Svend Ellermann-Eriksen, Klinisk Mikrobiologi, og skal indsendes elektronisk via nedenstående link (Klik på “Søg job”-knappen).
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10, 2017.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.