At være udøvende humorist kan aldrig være en selvkarakteristik, men er en livslang stædig stræben efter at få det som prædikat. I mine egne bestræbelser har jeg påtvunget mine omgivelser talrige vittigheder og anekdoter. Et eksempel: En politiker besøgte en psykiatrisk afdeling og blev vist rundt af overlægen. ’Hvordan finder I ud af, om folk er ’gale’ nok til at blive indlagt?’ spurgte politikeren. ’Vi fylder et badekar, giver dem en teske, en kop og en spand og beder dem...