120.000 danskere har taget afsked med tobakken i 2012, viser den årlige undersøgelse af danskernes rygevaner, som analysebureauet Epinion har foretaget for Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. Ifølge undersøgelsen ryger 17 pct. af befolkningen over 15 år dagligt, mens 5 pct. ryger lejlighedsvist. Sidste år var det henholdsvis 18 og 6 pct. 39 pct. er i dag eksrygere, hvilket svarer til mere end 1,7 mio. mennesker. 25 pct. af samtlige eks-rygere er ifølge undersøgelsen stoppet...