Udkast til ny retningslinje for fedmekirurgi ruller omstridt stramning tilbage

Udkast til ny retningslinje for fedmekirurgi ruller omstridt stramning tilbage Sundhedsstyrelsen har sendt en ny national klinisk retningslinje for fedmekirurgi i høring, som i grove træk ruller kontroversielle stramninger fra 2011 tilbage.

»Politisk bestillingsarbejde«. »Uden faglig evidens«.

Dommen fra fagfolkene var hård, da nye visitationsretningslinjer for fedmeoperationer blev præsenteret i 2010 og lagde op til, at patienterne nu skulle være ældre og mere overvægtige for at få adgang til en offentligt betalt operation.

Siden ændringen trådte i kraft i 2011, er antallet af fedmeoperationer styrtdykket fra 4.334 i 2010 til 534 i 2015, viser tal fra Danske Regioner.

Nu har Sundhedsstyrelsen så sendt et udkast til en klinisk retningslinje i høring, der på baggrund af den nyeste viden om fedmekirurgi i grove træk ruller ændringerne tilbage, sådan at kravet for at blive henvist til fedmekirurgi fremover skal ligne kravene i 2010 – aldersgrænsen sænkes igen fra 25 til 18 år og vægtgrænsen for patienter uden følgesygdomme skal igen være et BMI over 40 mod i dag 50.

Det nye udkast til en klinisk retningslinje glæder professor Peter Funch-Jensen, der er tilknyttet privathospitalet Aleris-Hamlet, der var én af bannerførerne for kritikken.

Han ser med ganske få forbehold høringsudkastet som en reel tilbagerulning af de eksisterende retningslinjer.

»Jeg har, siden man indførte de nye retningslinjer tilbage i 2010, sagt, at de var imod al videnskabelig evidens, og at vi gik enegang i Danmark. Det har betydet. at patienterne har været svigtet af systemet. Det glæder mig meget, at fornuften er vendt tilbage,« siger han.

Peter Funch-Jensen påpeger, at Sundhedsstyrelsen reelt aldrig har ændret sine retningslinjer på området, men at visitationsretningslinjer fra 2010 dikterede, hvilke operationer det offentlige ville give økonomisk støtte til.

»Det understreger, at retningslinjerne var udtryk for ren politik og aldrig har haft noget med faglighed at gøre,« siger Peter Funch-Jensen.

I 2010 lød den faglige argumentation for at stramme kravene fra den såkaldte Torben Mogensen-gruppe – opkaldt efter arbejdsgruppens formand – at stramningerne ville sikre, at patienterne ikke blev udsat for unødige risici i form af komplikationer ved de kirurgiske indgreb, f.eks. livstruende intern brok.

Torben Mogensen – der i dag er pensioneret – tolker også udkastet til en ny kliniske retningslinje som en tilbagerulning af det arbejde, han i 2010 stod i spidsen for.

Han er derfor skeptisk over for de foreslåede ændringer.

»Vi kommer til at se mange flere med bivirkninger efter fedmeoperationer igen – også selvom vi har fået mere skånsomme behandlingsmetoder. Ved at indføre retningslinjer, der lemper kravene til operation, så fjerner vi fokus fra de forebyggende samfundsændringer, der skal til, hvis vi vil fedmeepidemien til livs. Vi kan ikke operere os ud af problemet,« siger han og fortsætter:

»Før vi skærpede kravene til operation, kostede fedmekirurgi samfundet rigtig mange penge. Det er forkert at smide så mange millioner efter mennesker, som potentielt ikke er syge. Det kan være rigtigt at operere, hvis patienten har følgesygdomme af sin fedme, men et BMI på 40 indikerer ikke nødvendigvis, at der er brug for operation.«

Udkastet til en national klinisk retningslinje er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen og baserer sig på den videnskabelige evidens på området, samt arbejdsgruppens faglige erfaringer.

Særligt henvises til to randomiserede studier fra 2013, der begge undersøger effekten af en gastrisk bypass operation (RYGB) hos patienter med type 2 diabetes.

Skriv kommentar