Studiet er netop offentliggjort i tidsskriftet Cell, og opdagelsen kan gøre det lettere at forudsige, hvor effektive nye lægemidler vil være mod skizofreni og andre alvorlige mentale lidelser. Det kan i sidste ende forbedre udviklingen af nye antipsykotiske lægemidler.

Den biologiske mekanisme bag virkningen af antipsykotiske behandlinger mod skizofreni har indtil nu været ukendt. Det mest effektive antipsykotika, clozapine, er oprindeligt udviklet som et antidepressiv og medfører en række ubehagelige bivirkninger, der begrænser dets brug.

Forskerne har tidligere vist, at to hjernereceptorer, der binder neurotransmitterstofferne serotonin og glutamat, danner et vigtigt kompleks i områder af hjernen, der ikke virker hos skizofrene patienter.

I dette studie undersøgte forskerne effekten af antipsykotiske og hallucinerende lægemidler på de to hjernereceptorer. Det viste sig, at de antipsykotiske lægemidler øgede aktiviteten af glutamatreceptoren og bremsede aktiviteten af serotoninreceptoren, mens de hallucinerende lægemidler havde den modsatte effekt.

Det er uvist, hvilken balance af de to neurotransmittere, der er ideel, men normale hjerner har en højere aktivitet af glutamatreceptoren og en mindre aktivitet af serotoninreceptoren, mens det omvendte ses i hjerner hos skizofrene patienter.

Med denne viden om hvordan nuværende lægemidler påvirker balancen i glutamat-serotonin receptoraktiviteten, vil forskerne nu forsøge at identificere og udvikle mere effektive behandlingsformer mod skizofreni, der resulterer i et mere optimalt signaleringsforhold.