En mulighed for at få formaliseret arbejdsgangene og ikke mindst for at få indflydelse på debatten om Den Danske Kvalitetsmodel i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
Det var motivationen, da Niels Hansen fra lægehuset Rørby ved Kalundborg meldte sig til at være med til at pilotteste Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM).
»Her i min solopraksis har vi ikke så mange formelle arbejdsgange, og jeg synes, det kunne være lidt spændende at få nogle mere faste aftaler på plads omkring forskellige ting. Det kan kun være i vores egen interesse at sikre kvaliteten i vores daglige arbejde,« siger Niels Hansen, der har været praktiserende læge i 30 år.
Og efter arbejdet med kvalitetsmodellen er han stadig positivt indstillet. Han har valgt at arbejde med 13 ud af 19 standarder.
»Det har været spændende. Her i klinikken er vi foruden mig en uddannelseslæge og to sygeplejersker, og vi har fordelt arbejdet mellem os i forhold til, hvad vi hver især har været vant til at arbejde med i form af tilgængelighed, recepter og kronikermodellen. Selv har jeg taget mig af de mere ledelsesmæssige opgaver, mens min yngre læge har kigget på akutbehandlinger og henvisninger,« fortæller Niels Hansen.
Arbejdet med standarderne har afstedkommet gode og konstruktive diskussioner i lægehuset.
»Vi har gnavet os igennem det ved at afsætte noget tid én gang om ugen, hvor vi har talt om, hvordan vi skulle håndtere det her — og så fremlagt det ugen efter. Det har været givtigt, fordi vi har fået system i nogle ting. Det er lidt som at få ryddet op, og det er jo altid meget sundt,« siger Niels Hansen, der vurderer, at der er blevet brugt to-tre timer på hver standard alt i alt.
Kan virke som en anklage
I Viby i Aarhus sidder Niels Guldager også i solopraksis, hvor der er ham og en apotekeruddannet sekretær.
For hans vedkommende var det også muligheden for at få indflydelse på modellen, der trak, da han valgte at melde sig til pilottesten. Han har i mange år arbejdet med kvalitetssikring og akkreditering i uddannelsessammenhæng, så tankegangen er ham ikke fremmed.
Men han har mange kolleger, som synes, at det her med kvalitetsmodellen er noget mærkeligt noget.
»De føler det lidt som en blanding af et angreb og en anklage, at der pludselig er nogen, der betvivler, at vi nu gør tingene godt nok. Vi er ikke specielt vant til at blive kigget i kortene som praktiserende læger, og kvalitetsmodellen kan virke lidt anklagende, når man nu synes, at man gør det godt. Men i dag er det jo ret naturligt at blive akkrediteret og få papir på, at man er god nok,« siger Niels Guldager, der har været praktiserende læge i 24 år. Han har valgt at arbejde med 11 standarder, hvilket, han vurderer, har taget godt en time per standard, og han er efter arbejdet også positiv over for modellen, som han mener, at man som praktiserende læge skal se som en hjælp og et konstruktivt værktøj.
Der er dog også ting, han mener, skal justeres eller rettes til.
»I en af de standarder, jeg har arbejdet med, var underspørgsmålet, hvilken procedure praksis har for at håndtere pludselig og uventet opstået ventetid. Som sololæge går sekretæren jo bare ud og siger det. Det er nede på et plan, hvor man godt kan grine lidt af det, men det er måske ingen skade til, at man snakker om, hvordan man håndterer det i en større praksis. Til gengæld har det for eksempel været fint at arbejde med en procedure for patientforveksling,« siger Niels Guldager.
Lønkompensation
Både han og Niels Hansen har fået en lønkompensation på ca. 25.000 kr. for at teste standarderne i pilottesten. For Niels Hansens vedkommende har det dog ikke kunnet kompensere for tiden, han har brugt.
»Nej, det er ret langt fra. Jeg synes, vi alle har brugt lang tid på det, og i den tid er klinikken jo lukket ned, og vi kan ikke se patienter,« siger Niels Hansen.
For Niels Guldagers vedkommende har det udjævnet sig bedre. Han synes, at tiden og kompensationen balancerer meget godt, men mener klart, at det skal koste i overenskomstforhandlingerne, hvis Den Danske Kvalitetsmodel skal indføres for alle.
»Der skal være et éngangsbeløb som en start. Man skal jo bruge tid til at sætte sig ind i de her standarder og vælge formuleringer, der passer til ens arbejdsgang. Mit bud er, at det tager cirka en dag. Men så skal man jo også afsætte en halv dag til en survey, hvor praksis skal lukkes, og det må også koste noget,« mener Niels Guldager.
Niels Hansen er enig.
»Det er svært præcis at sætte kroner og øre på, men man kunne f.eks. gøre ligesom med datafangst, hvor vi får et beløb for at melde os til og et beløb pr. patient for at være med. Altså et engangsbeløb og et beløb for hver standard for eksempel.«
At kvalitetsmodellen skal indføres gratis, er udelukket, mener begge.
»Man kan jo ikke pålægge os at lukke klinikken for at udføre et arbejde uden at betale for det,« som Niels Guldager siger.
