I Danmark er virkningsstoffet methylphenidat (Ritalin m.fl.) førstevalget til behandling af voksne med ADHD.
Vi læger og psykiatere bør have frit valg på medicinen
Charlotte Jokumsen, speciallæge i psykiatri
Men det er ikke den eneste mulighed. Både i Danmark og ude i verden bruges flere andre virkningsstoffer, og faktisk peger de europæiske anbefalinger på et helt andet førstevalg end de danske anbefalinger.
I et studie fra 2019 bliver lisdexamfetamin anbefalet som førstevalg af det europæiske netværk for voksen ADHD (ENAA) og den europæiske sammenslutning af psykiatere (EPA). Et studie bragt i tidsskriftet The Lancet Psychiatry fra 2018 når også frem til, at amfetaminbehandling er det bedste til voksne med ADHD.
Begge studier er med dansk deltagelse, og studierne har ført til, at retningslinjerne er blevet ændret i Storbritannien, så begge virkningsstoffer i dag er førstevalg.
I Danmark bruges methylphenidat dog stadig markant mere. I 2020 købte over tre gange så mange voksne danskere methylphenidat på recept sammenlignet med lisdexamfetamin.
At de danske tal ser sådan ud, er der en god forklaring på. For i Danmark kan psykiaterne ikke udskrive andet end methylphenidat som førstevalg, medmindre patienten selv er klar til at slippe omkring 1.000 kr. i egenbetaling om måneden for medicinen. Det er nemlig først muligt at få tilskud til andre medicintyper, når man har prøvet methylphenidat.
Kraftig medicin
At methylphenidat er førstevalget erfarede 33-årige Sigrid Marie Madsen Kragbak, da hun i foråret sidste år blev udredt for ADHD.
Selv er hun ved at uddanne sig til SOSU-assistent og har kendskab til medicin, så der skal en god forklaring til, hvis Sigrid Marie Madsen Kragbak som udgangspunkt skal overbevises om, at hun skal fylde sin krop med medicin.
»Jeg var der, hvor jeg bare gerne ville hjælpes. Men jeg vidste også, at det er noget ret kraftig medicin, så jeg tog en snak med psykiateren om, hvad der var af muligheder,« siger hun.
Psykiateren forklarede hende, at de kunne prøve alt muligt, men at så længe hendes dopaminniveau var for lavt, ville det blive svært. Det er typisk for personer med ADHD, at de mangler dopamin, men det kan reguleres med methylphenidat.
Besværlig proces
Selvom man i første omgang kun kan få tilskud til det medicinske førstevalg, vil psykiateren hurtigt derefter kunne søge tilskud til medicin med andre virkningsstoffer.
Jeg ville elske at kunne give lisdexamfetamin som førstevalg
Simon Hjerrild, forskningsansvarlig overlæge, psykiatrien i Region Midtjylland
Det lyder umiddelbart ikke som et stort problem, men det giver alligevel nogle udfordringer.
Blandt andet betyder det, at man som voksen med ADHD ikke fra begyndelsen kan få den bedst egnede medicin, hvis det er andet end methylphenidat.
Derudover er der for de fleste præparater især mange bivirkninger i forbindelse med opstart, og patienten risikerer dermed at få start-bivirkninger flere gange.
Psykiatere bør have frit valg
Det kræver også ekstra tid af psykiatrien. Ifølge speciallæge i voksenpsykiatri Charlotte Jokumsen er tilskudsansøgninger tidskrævende at udfylde, og hun ville ønske, at der var valgfrihed mellem de to virkningsstoffer:
»Vi læger og psykiatere bør have frit valg på medicinen. Lisdexamfetamin er ikke nødvendigvis bedst til alle, men hver patient skal behandles individuelt. Som det ser ud nu, tager det længere tid at sørge for, at patienten er velbehandlet, hvis det fra start vurderes, at lisdexamfetamin er bedst,« siger hun.
Sigrid Marie Madsen Kragbak er netop et eksempel på, at virkninger og bivirkninger ikke er ens hos alle.
Efter at have prøvet methylphenidat uden virkning kom hun igennem både atomoxetin, lisdexamfetamin og dexamfetamin, men ingen af dem havde nogen virkning på hende.
»Jeg fik at vide, at ændringen ville sætte ind hurtigt. Der skete bare ikke noget. I stedet fik jeg en masse bivirkninger. Jeg oplevede ekstrem høj hvilepuls, hjertebanken og blev udadreagerende,« siger hun.
Derfor er Sigrid Marie Madsen Kragbak ikke på medicin nu. Hendes psykiater siger, at hun kan være en af dem, der ikke har nogen virkning af medicin.
Et spørgsmål om penge
Ifølge Charlotte Jokumsen er forklaringen på tilskudssystemet, at methylphenidat er billigst.
Hun bakkes op af Simon Hjerrild, der er forskningsansvarlig overlæge i psykiatrien i Region Midtjylland:
»Jeg ville elske at kunne give lisdexamfetamin som førstevalg. Problemet er, at ADHD-medicin er dyrt. En pakke lisdexamfetamin koster 1.000 kr., og i tilskudssystemet er det besluttet, at man ikke kan få tilskud, før man har forsøgt methylphenidat,« forklarer Simon Hjerrild.
Hvilke lægemidler, der skal have tilskud, beslutter Lægemiddelstyrelsen. Fra Lægemiddelstyrelsens presseafdeling lyder det dog, at det bl.a. er Medicinrådet eller Lægevidenskabelige Selskaber, der bestemmer prioriteringen.
»Vi fastsætter tilskuddet ud fra den prioritering, for det skal naturligvis følges ad. Det afgørende argument i denne sag er ikke, hvad for noget medicin, der er billigst, for det svinger meget. Men hvis noget medicin har samme vurdering på effekt, kan det godt være afgørende, hvad prisen er,« lyder svaret fra presseafdelingen hos Lægemiddelstyrelsen.
Medicinrådet har ikke opdateret behandlingsvejledningen, efter at de overtog opgaven fra RADS (Rådet For Anvendelse Af Dyr Sygehusmedicin) i 2017. Derfor er den seneste behandlingsvejledning udarbejdet i juni 2016.
Af den fremgår det, at Methylphenidat skal anvendes som førstevalg. Som andetvalg kan man overveje atomoxetin, og først som tredjevalg, sidestillet med guanfacin og dexamfetmin, finder man lisdexamfetamin.
Presseafdelingen hos Medicinrådet oplyser, at man én gang om året kan indsende forslag til opdatering af behandlingsvejledninger. Det vil herefter blive vurderet, hvilke vejledninger der skal opdateres.
En vejledning kan for eksempel blive opdateret, hvis der er kommet nye lægemidler, ny data, eller hvis der er brug for en ensretning i anvendelse af lægemidler.
Ikke godkendt medicin
Ud over methylphenidat og lisdexamfetamin anvendes også tre andre virkningsstoffer til ADHD-behandling i Danmark: dexamfetamin, guanfacin og atomoxetin.
Faktisk er det sådan, at både dexamfetamin, guanfacin og nogle methylphenidat-præparater ikke er godkendt til behandling af voksne, men bruges alligevel.
Det er dog ikke noget, der bekymrer hverken Charlotte Jokumsen eller Simon Hjerrild.
»Selvfølgelig er jeg altid bange for, at man overser noget, men ikke her, for børn har fået det i så mange år,« siger Simon Hjerrild.
Måske vil der i fremtiden komme endnu flere valgmuligheder. Charlotte Jokumsen ønsker i hvert fald at kunne bruge blandingspræparater, hvor man giver flere af virkningsstofferne på én gang, som de f.eks. gør i USA.
For Sigrid Marie Madsen Kragbak må fremtiden vise, om hun kan hjælpes med anden medicin. Allerhelst ønsker hun sig, at der kommer et præparat, som kan bygge hendes hjerne om fra en 10-sporet motorvej til en med kun 2 eller måske 3 spor.
Læs også:
Voksne med ADHD underprioriteres: Ingen gør noget for at få opdateret retningslinjerne
