Tidlig palliation har stor effekt, men har ikke vundet indpas

Tidlig palliation har stor effekt, men har ikke vundet indpas Et randomiseret studie viste på ASCO, at tidlig palliation øger livskvaliteten og mindsker bl.a. angst for både patient og pårørende. Alligevel har palliation ikke vundet indpas i onkologien.  

CHICAGO (Dagens Medicin) – Resultaterne af den første randomiserede undersøgelse til en ren kurativ population blev i år præsenteret på ASCO.

Det drejer sig om 160 patienter, som var indlagt på hæmatologisk afdeling med henblik på at skulle gennemgå en stamcelletransplantation.

81 patienter blev tilbudt en tværfaglig tidlig palliativ indsats, mens de sidste 79 alene fik standardbehandling.

Og efter 14 dage var der i gruppen, der havde modtaget palliation, signifikant højere livskvalitet og der var lavere forekomster af angst og depression for både patienter og familiemedlemmer.

Det fortæller læge Lise Nottelmann, der er i gang med at skrive ph.d. om tidlig palliation på Vejle Sygehus.

»Det er dybt interessant, at det for en kurativ patientgruppe kan være acceptabelt at modtage palliativ indsats, fordi palliation er et stigma, der betragtes som en støtte mod livets afslutning,« siger hun.

Tilbage i 2012 var der en række studier, bl.a. et fra Jennifer Temels fra Massachusetts General Hospital, som satte scenen for, at man ikke kan komme uden om at tale tidlig palliation.

Dengang førte det til, at der kom en vejledning om, at palliation skulle tænkes tidligt ind.

»Har det så ført en til en bredere accept af palliation? Får man henvist tidligere til hospice, får man afsluttet den aggressive behandling og får patienterne en bedre forståelse for deres prognose? Det har en række posters her på ASCO vist, at nej, det har stort set ikke rykket,« siger Lise Nottelmann.

»Konklusionen er, at vi mangler at få palliation implementeret. Der mangler relevante tilbud, og så er det er et tankskib, der skal vendes,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har set data, der viser, at det stadig er 25 pct af alle kræftpatienter, der får kemobehandling inden for den sidste måned, de er i live. Og for gruppen under 65 år er tallet op mod 75 pct. Det siger noget om, at man ikke får taget samtalerne med patienterne, og man får ikke taget beslutning om, hvad der skal ske med patienterne,« siger Lise Nottelmann.

»Det er vist, at med en investering i palliation sparer man penge. Især i USA ender mange patienter deres liv på intensiv. De nytteløse behandlinger, der kan undværes, kunne spare os for mange, mange penge,« siger Lise Nottelmann og fortsætter:

»Det handler ikke om, at patienterne ikke skal have behandling. Det skal de, men de skal have den rigtige behandling. Det er tankevækkende, at alle guidelines beskriver, hvornår behandlingen skal opstartes, men ikke hvornår den skal afsluttes,« siger Lise Nottelmann.

 

Skriv kommentar